Please reload

Seneste

Forsker: Fisk føler smerte stort set på samme måde som mennesker

October 18, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Video viser næsehornsunge forsøge vække sin dræbte mor

25/2/2018

Hjerteskærende video viser en næsehornsunge, der forsøger at die hos sin mor, som er blevet slået ihjel af krybskytter. Det er det 11. drab på næsehorn i området inden for kort tid.

En video optaget i Sydafrika viser et hjerteskærende øjeblik, hvor en omtrent én måneder gammel næsehornsunge forsøger at vække og die hos sin mor, som netop er blevet slået ihjel af krybskytter, der har skåret hendes horn af. 

 

Ifølge Daily Mail er drabet det 11. på næsehorn i området på blot fire uger. 

 

- Hvilken tragisk scene med en dræbt mor og hendes lille unge, der desprat forsøger at die, uden at moderen reagerer, lyder det fra helikopterpiloten Nico Jacobs, der filmer øjeblikket.

 

I videoen kan man desuden høre ungen pibe til sin mor og se den skubbe til hende med sit hoved.

 

Ifølge organisationen Rhino 911 er moderen formentlig blevet dræbt blot få timer tidligere. Selvom ungerne ingen horn har, bliver de som regel også slået ihjel af krybskytterne, fordi ungen ofte forstyrrer dem, når de skærer hornene af moderen. 

Nico Jacobs arbejder for organisationen Rhino 911 og var blevet kaldt til området, efter at et vidne havde set ungen gå dehydreret rundt alene. Nico Jacobs fandt frem til den dræbte mor og samtidig også ungen, der havde søgt tilbage til hende. Ungen, der er døbt Lottie, blev bedøvet og taget med til et center for forældreløse næsehorn drevet af Rhino 911. 

Ifølge WWF Verdensnaturfonden faldt antallet af dræbte næsehorn i 2017 for tredje år i træk, men set over en tiårig periode, er tallet stadig meget højt. I 2007 blev der dræbt 13 næsehorn, og i 2017 var tallet steget til hele 1.028 næsehorn. Rekorden blev dog sat i 2014, da hele 1.215 næsehorn blev dræbt af krybskytter, som sælger hornene, der bl.a. bliver brugt til udsmykning og særligt i Asien anses for at have en helbredende effekt, selvom det ikke er dokumenteret, og hornene består af det samme stof som menneskenegle.

 

Der er kun knap 25.000 næsehorn tilbage i Afrika.

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

 

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic