Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Lækket FN-dokument: Højst usandsynligt, at vi når klimamål

16/2/2018

Parisaftalens mål om at holde den globale opvarmning på maksimalt 1,5 grader celsius bliver med al sandsynlighed overskredet allerede om godt 20 år, viser et udkast til en FN-rapport.

Den optimistiske hensigtserklæring i Parisaftalen om at gøre en indsats for at holde den globale opvarmning på maksimalt 1,5 grader celsius kan meget vel have været for optimistisk. Et lækket udkast til en kommende klimarapport fra FN's klimapanel IPCC viser nemlig, at der er en "meget høj risiko" for, at den globale opvarmning allerede i 2040'erne vil have overskredet de 1,5 grader. 

 

Det skriver flere internationale medier heriblandt klimamediet climatechangenews.com og Washington Post.

 

Det 31-sider lange dokument er et udkast til rapporten om forskellen på konsekvenserne af 1,5 graders opvarmning og 2 grader. Rapporten skal efter planen udkomme til oktober.

 

Udkastet har været tilgængeligt på en hjemmeside under de amerikanske myndigheder for at give eksperter muligheden for at komme med kommentarer og er siden kommet i omløb i pressen.

 

I udkastet, der baserer sig på klimaforskningen udgivet eller accepteret til udgivelse i tidsskrifter senest d. 1. november 2017, vurderes det, at der skal markante og hurtige reduktioner i udledningen af drivhusgasser til for at nå 1,5 graders-målet, men at det er usandsynligt, at det vil ske. Verden har formentlig kun 12-16 års udledning tilbage, før den skal blive CO2-neutral for at nå målsætningen.

 

 

FN: Det er kun et udkast

Efter at medierne har fået øje på og omtalt dokumentet er FN's klimapanel IPCC kommet med en udtalelse, hvori det understreges, at der er tale om et tidligt udkast, som meget vel kan se anderledes ud, når den endelige rapport foreligger om godt et halvt år. Man vil således stadig medtage klimastudier, der udgives eller godkendels til udgivelse i tidsskrifter frem mod 1. maj i år.

 

Ikke desto mindre peger udkastet på store konsekvenser for kloden, selv hvis opvarmningen holdes på 1,5 grader - endnu værre bliver det, hvis den når op på 2 grader. 1,5 grader vil medføre store konsekvenser for havlivet og kan betyde, at koralrevene vil gå til i stort omfang. Desuden er der en betydelig risiko for, at afsmeltningen af havisen vil være uigenkaldelig, og denne risiko vil kun stige med øgede temperaturer.

 

Selvom IPCC understreger, at der er tale om et udkast, vurderer klimaforsker ved Princeton University, USA, Michael Oppenheimer, at det vil være "meget, meget svært" at undgå en opvarmning på mere end 1,5 grader. Over for Washington Post understreger han, at hans vurdering baseres på den tilgængelige klimaforskning og ikke IPCC's dokument.

 

Den globale opvarmning har allerede nået omtrent 1 grad celsius i forhold til niveauet i slutningen af 1800-tallet. I Parisaftalen har nationerne skrevet under på, at den globale opvarmning skal holdes "et godt stykke" under 2 grader, og at man skal gøre en ekstra indsats for at holde den på maksimalt 1,5 grader.

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic