Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Nye data bekræfter: Havet stigere hurtigere og hurtigere

13/2/2018

Havets stigning er accelereret, og det vil formentlig være steget 65 cm i år 2100. Havets niveau var stabilt indtil det 20. århundrede, siger klimaforsker.

Havets stigning tager til. Nye satellitdata fra de seneste 25 år bekræfter nu tidligere studiers konklusioner om, at afsmeltningen af is i Arktis og Antarktis har forstærket stigningen af havet.

Fortsætter den nuværende udvikling, vil havet gennemsnitligt være steget med omtrent 65 cm ved udgangen af dette århundrede, viser et nyt studie publiceret i tidsskriftet Proceedings of the National Academies of Sciences ifølge nyhedsbureauet AP.

 

Denne forudsigelse er desuden i overensstemmelse med de prognoser, der er fremsat i FN's klimapanels (IPCC) seneste rapport.

 

Siden 1900 er havet steget mellem 10-20 cm, men den årlige stigning siden 1993 på ca. 3,2 mm er omtrent dobbelt så høj som de foregående 80 år. Forskerne bag det nye studie beregner, at stigningen siden 1993 er tiltaget med ca. 0,084 mm om året.

 

Hovedforfatteren bag det nye studie, Steve Nerem fra University of Colorado, USA, siger endvidere, at de 60 cm’s stigning er et konservativt estimat og sandsynligvis vil blive endnu højere. 

 

I alt er havet gennemsnitligt steget 7 cm de seneste 25 år, og selv en mindre havstigning øger risikoen for oversvømmelser og erosion af landjord.

 

 

Havet var stabilt, indtil industrien tog fart

Ifølge Stefan Rahmstorf, der er klimaforsker ved Potsdam Institute i Tyskland, var havets niveau stabilt i 3.000 år indtil det 20. århundrede, hvor mennesket begyndte at brænde fossile brændstoffer af i industriel skala.

 

Havets fremtidige stigning i løbet af dette århundrede er forbundet med usikkerheder, og derfor varierer prognoserne også – ofte er flere scenarier nævnt, ud fra hvor sandsynlige de er. En rapport fra januar i år, der samlede op på den nyeste forskning på området, fandt, at det mest sandsynlige scenario var en stigning på 30-50 cm, mens det mest urealistiske scenario bød på hele 2,5 meters stigning i år 2100.

 

Ikke kun afsmeltningen af is får havet til at stige; opvarmningen af kloden varmer vandet op, og eftersom varmt vand fylder mere end koldt vand, vil det få havet til at udvide sig og dermed stige.

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic