Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Så mange ressourcer og dyr kan din kost skåne - eller koste

18/1/2018

En ny digital beregner viser, hvor meget vand, CO2, antibiotika og hvor mange dyreliv vi forbruger gennem vores kost. Den viser også, hvilken betydning selv små kostændringer har.

 

I løbet af 10 år spiser en gennemsnitlig amerikaner 0,7 køer, 2,1 gris og hele 288 kyllinger. Det medfører et betydeligt vand-, CO2- og antibiotikaforbrug i forbindelse med produktionen.

 

Nu giver en ny digital beregner baseret på data fra OECD og det amerikanske fødevareministerium forbrugere muligheden for at indtaste deres egne tal og få et overblik over, hvilket aftryk deres kost har - og hvilken betydning selv små ændringer af kostvanerne kan få; eksempelvis hvis man halverer sit kødforbrug eller vælger at have én kødfri dag om ugen. Det skriver sustainablebrands.com

- Diskussioner mellem vegetarer og hårdkogte kødspisere er ofte meget følelsesladede. Argumenterne er meget prægede af ens egne værdier. Stort set ingen fremsætter reelle tal, og hvis tallene bruges, er de ofte generaliserende og vage. Selvfølgelig ved alle, at dyr opdrættes og slagtes i kødproduktionen, men en bøf på grillen fortæller dig ikke hele historien. Du ser ikke den negative miljøpåvirkning og bivirkningerne, siger Tim Lilling, der er en del af BlitzResults.com, som har udviklet den nye beregner.

 

Målet med beregneren er ikke at tvinge forbrugere til at skifte fra én kost til en anden, men at hjælpe dem med at træffe bedre informerede beslutninger om deres kostvaner og at gøre industrien mere gennemskuelig.

 

Prøv beregneren her

 

Der hører naturligvis det forbehold til, at dataene bl.a. er amerikanske, hvorfor det ikke kan overføres 1:1 til Danmark, men det kan give en idé om betydningen af ens forbrug. Dansk landbrugs brug af antibiotika er lavere end det amerikanske, men danske forbrugere køber også udenlandsk kød - samtidig importerer Danmark store mængder foder fra især Sydamerika, hvilket skaber en yderligere CO2-belastning. Medregner man import, er dansk landbrug eksempelvis slet ikke det mest klimaeffektive landbrug i EU ifølge tænketanken Concitos beregninger.

Ønsker du at læse mere om sammenhængen mellem fødevareproduktionen - særligt kødet - og ressourceforbruget og klimabelastningen, har Det Etiske Råd skrevet en opsummering, som kan læses her.

BlitzResults.com har også udarbejdet en beregner, der viser, hvor meget energi din hjemmeelektronik forbruger - her skal du omregne energiprisen fra danske kroner til dollars. Prøv den her.

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic