Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Omfattende forskning: En stor del af kloden styrer mod mere tørke

4/1/2018

Omtrent en fjerdel af Jordens landareal vil blive mere tørt, hvis vi ikke formår at holde den globale opvarmning under to grader. 20 pct. af klodens befolkning vil blive berørt.

Over én milliard mennesker risikerer hyppigere skovbrande, mere tørke og ørkendannelse, hvis den globale opvarmning når 2 grader celsius i forhold til det førindustrielle niveau.

 

Det viser et nyt omfattende studie, hvori forskere har brugt 27 forskellige klimamodeller til at udregne, hvilke regioner der bliver ramt af mere tør luft, som dermed øger risikoen for bl.a. tørke og skovbrande. Det skriver The Guardian.

 

Ifølge forskerne vil mellem 20 og 30 pct. af klodens landområder blive mærkbart påvirket, mens tallet kan falde med 2/3, hvis den globale opvarmning holdes under 1,5 grader celsius.

 

Det er primært områder i det sydøstlige Asien, det sydlige Europa, den sydlige del af Afrika, det sydlige Australien og Centralamerika, der risikerer, at blive ramt hårdest. Til gengæld viser studiet, at områder omkring ækvator og højtliggende lande kan få mere regn.

 

 

Flere studier advarer mod ubeboelige områder

Studiet, der er publiceret i tidsskriftet Nature Climate Change, er endnu et i rækken, der viser, hvor omfattende klimaforandringernes negative konsekvenser kan blive for store befolkningsgrupper.

 

I 2016 udgav 11 forskere et studie, der undersøgte klimaets udvikling i Mellemøsten og Nordafrika, og de fandt, at siden 1970 er antallet af særligt varme dage fordoblet. Det tal kan være femdoblet ved udgangen af dette århundrede.

 

Sidste år udkom et studie, der viste, at områder, der huser samlet set 1,5 mia. mennesker, risikerer at blive ramt af så høje temperaturer, at de bliver ubeboelige.

 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic