Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

​Forskning: Populær sprøjtegift gør fugle desorienterede og giver dem maveproblemer

11/12/2017

En hyppigt brugt insektgift rammer ikke kun insekter, men tilsyneladende også fugle, viser ny forskning. Fuglene mister orienteringen og taber sig markant i vægt.

I 2014 viste et hollandsk studie, at antallet af fugle er faldende i landbrugsområder, hvor der bruges flest insektgifte også betegnet som neonikotinoider. Nu viser et nyt studie ikke blot en sammenhæng, men også at giften kan være den direkte årsag. Det skriver The Guardian.

 

- Grunden til at vores studie er særligt, er fordi det ikke viser en korrelation - det er et faktisk eksperimentelt bevis, siger professor Christy Morrissey fra University of Saskatchewan i Canada til The Guardian.

 

- Effekten var virkelig dramatisk. Vi havde ikke forventet en akut giftighed, fordi niveauerne (af neonikotinoider, red.), som vi gav dem, var så lave, tilføjer hun.

 

 

Fik maveproblemer og tabte sig

Helt specifikt undersøgte forskerne effekterne af giften imidacloprid, som er den mest brugte insektgift i verden. Andre studier har også påvist en sammenhæng mellem netop denne gift og biers død samt mulige skader på menneskehjernen.

 

I forsøget fik fugle af arten hvidkronet spurv en dosis svarende til mindre end et majsfrø og i løbet af nogle timer blev fuglene svagere, fik maveproblemer og stoppede med at spise. De tabte hurtigt 17-25 pct. af deres kropsvægt - alt efter dosen - og mistede orienteringsevnen. Kontrolgruppen af fugle, som ikke blev eksponeret for giften, var upåvirkede. 

 

En talsperson for kemivirksomheden Bayer, der producerer imidacloprid, forsvarer produktet:

 

- Videnskabelige beviser viser, at imidacloprid har en minimal påvirkning på miljøet, herunder indtagelse af frøspisende sangfugle, når det bruges som anført på etiketten. Vi tager sikkerheden og den miljømæssige påvirkning fra vores produkter meget alvorligt, lyder det ifølge The Guardian.

 

 

Sprøjtning i lukkede omgivelser er stadig ikke sikker

Imidacloprid er ikke tilladt at bruge på friland i Danmark, men kun godkendt til anvendelse i lukkede væksthuse og til bejdsning af såsæd. Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at det er sikkert for dyrelivet, vurderer flere eksperter på området.

 

Charlotte Roy, forsker ved Department of Natural Resources, USA, har ved hjælp af videoovervågning dokumenteret masser af eksempler på, at dyr spiser de sprøjtede frø, der bliver spildt under såning, og insektforsker Ben Alex Woodcock fra det britiske Natural Environment Research Council mener ikke, at bejdsning i lukkede haller gør giften sikker for bier.

 

Et af problemerne med giften er ifølge forskere, at når bier eksponeres for den, svækkes deres immunforsvar, hvilket gør dem mere sårbare over for den farlige varroa-mide, som spreder virus. En bi med svækket immunforsvar, som er udsat for miden, vil være mere tilbøjelig til at dø.

 

Den danske regering er ifølge mediet Ingeniøren imod et forslag fra EU om at stramme forbuddet mod neonikotinoider.

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic