Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Foderbrættet er en sygdomsspreder, der kan gøre fuglene syge

18/11/2017

Det klassiske foderbræt skal skiftes ud med en foderautomat, da fuglene kan blive syge af at spise på et foderbræt, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse.

Det klassiske foderbræt kan gøre havens fugle syge, fordi mange fugle på én gang træder rundt i det samme korn og lægger afføring, som kan sprede sygdomme mellem fuglene.

 

- Foderbrættet er den direkte vej til sygdomsspredning mellem havens fugle, da de alle sammen træder, skider og spiser samme sted. I stedet for foderbrættet bør man enten udskifte det med en foderautomat, hænge fedtkogler op eller lægge æbler ud på græsplænen, siger Michael Carlsen, biolog hos Dyrenes Beskyttelse.

 

En foderautomat kan sikre, at der ikke bliver spredt sygdomme mellem havens fugle, fordi fuglene ikke kan træde rundt i kornet. For at komme sygdomssmitten helt til livs er det vigtigt at vælge en foderautomat, hvor fuglene ikke har mulighed for at besørge i kornet.

 

Der er stor sammenhæng mellem, hvilke frø man fylder i foderautomaten, og hvilke fugle der kommer i haven. Frøene kan nemlig bestemme, om det er spurve eller blåmejser, der vil benytte foderautomaten.

 

Der er eksempelvis forskel på om, man fylder hampefrø eller solsikkekerner i foderautomaten. Hampefrø tiltrækker fugle som spurve, finker og stillidser, hvorimod solsikkekerner tiltrækker blåmejser og musvitter.

 

 

Placering af foderautomaten

Det er vigtigt at tænke over placeringen af foderautomaten, da nogle fugle foretrækker at pendle mellem et skjul og foderautomaten, og andre hellere spiser på stedet.

 

Det er eksempelvis ikke optimalt at hænge en foderautomat fyldt med hampefrø midt i haven. Hampefrø tiltrækker nemlig fugle som spurve, der er meget på vagt over for spurvehøgen, og de foretrækker derfor en foderautomat, der tæt på buskadser og skjulesteder. 

 

Mejser flyver derimod gerne til en foderautomat, der er placeret i det åbne, da de alligevel pendler mellem et skjul og foderautomaten. Derfor vil det være mere optimalt at fylde foderautomaten midt i haven med solsikkekerne.

 

***

Fakta:

  • Anskaf en foderautomat, hvor der er lukket til maden, så fuglene ikke kan besørge i maden.

  • Fyld kun foderautomaten med én slags frø, da fuglene ellers sidder og fisker efter deres favoritter, hvilket kan udvikle sig til frø-splid.

  • Placér ikke foderautomaten for langt fra buskads, da fugle foretrækker at kunne komme hurtigt i sikkerhed.

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic