Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Forsker: Vi fornægter dyrs følelser, så vi fortsat kan behandle dem, som vi vil

22/10/2017

Forskning viser, at ligesom mennesket er utallige dyrearter i stand til at føle. Hvorfor er det så, at vi fortsat fornægter denne evne hos dyr, spørger ph.d. og forfatter Carl Safina, som også giver sit eget bud på svaret.

Ovenstående videoklip viser, hvordan elefanter med deres snabel tilsyneladende tager afsked med en afdød unge. Denne adfærd er observeret flere gange i forbindelse med dødsfald i elefantflokke.

 

Hvorfor fornægter vi dyrs evne til at føle, når stort set al forskning peger på, at de er i stand til netop det? 

 

Spørgsmålet stilles af ph.d. i økologi og forfatter Carl Safina i en kronik i The Guardian, efter at selvsamme avis for nylig offentliggjorde sjældne optagelser, der viser vilde elefanter blive indfanget og solgt til zoologiske haver. Eksperter, der har set optagelserne, vurderer, at elefanterne udviser tegn på både angst og stress.

 

- At fjerne unge elefanter fra deres forældre og sende dem i fangenskab er i høj grad retfærdiggjort, på baggrund af at de hverken kan føle eller lide, som vi gør. I årtier har vi advaret imod antropomorfisme - at tilskrive dyr menneskelignende følelser såsom sorg eller kærlighed. Men faktisk har mennesket disse følelser, fordi andre dyr også har dem, skriver Carl Safina.

 

 

Forskere: Vi deler basale følelser med andre arter

Han henviser til adfærdsstudier, der har vist, at en lang række dyrearter - herunder elefanter - har et nervesystem, der minder om vores eget, og at de derfor med stor sandsynlighed besidder de samme basale følelser. Noget, som flere adfærdsforskere tidligere har udtalt, og som Globalen desuden har omtalt i flere artikler.

 

Eksempelvis udtalte Barbara J. King, der i 2013 udgav bogen 'How Animals Grieve' om dyrs sorg og sørgeritualer, sidste år til Globalen:
 

- Baseret på min egen forskning tror jeg, at landbrugsdyr som køer, grise og kyllinger kan sørge, og at også nogle fugle og kæledyr som hunde, katte og kaniner kan.

 

Jaak Panksepp, professor i veterinær og komparativ anatomi, farmakologi og fysiologi, udtalte i 2011, at han vurderer, alle pattedyr som minimum besidder en basal form for empati, og at følelser som lysten til leg hører til den mere primitive del af hjernen.

 

- Der er ingen tvivl om, at alle dyr har følelser. Forskningen er klar. Og alle vores stærkeste følelser kommer fra netværk i hjernen, som alle pattedyr deler, sagde han.

 

 

Rotter drømmer og hvaler har familiemønstre

Klummeskribenten Carl Safina nævner også forskning, der har vist, at rotter drømmer, og at hundes hjerne viser tegn på kærlighed. Flere dyr har også familiemønstre:

 

- Faktisk er kaskelothvalernes familiestruktur næsten identisk med elefantens. Dyr lever i stabile sociale grupper; aber og menneskeaber, ulve og vilde hunde, hyæner og katte, adskillige fugle, nogle delfiner og andre ved, hvem de er, og hvem de er sammen med. Pattedyr og fugle, sandsynligvis alle hvirveldyr, kan føle glæde, smerte og frygt, der guider dem inden for overlevelsemulighedernes rammer, skriver Carl Safina.

 

Han nævner en anekdote om en elefantmors kærlighed til sin unge: For adskillige år siden overværede han og en kollega elefanter bade i en sø, og da de var færdige, stod en mor og hendes unge fortsat helt tørre ved bredden uden at være gået i.

 

- Hendes unge var tøvende. Moderen var tålmodig, hun rørte ved vandet med sin snabel som for at vise sin intention. Vi så, da den tålmodige mor gik i vandet med sin unge. Ungen gik ved siden af hende med snablen viklet rundt om sin mors højre stødtand for støtte. Kort efter var vandet omkring ungen, og moderen guidede ungen til en bred længere væk med sin egen snabel.

 

Han uddyber med flere detaljer om de komplekse sociale mønstre, der hersker blandt elefanterne, bl.a., at mødre og døtre lever side om side i længere tid end noget andet landdyr; op til 60 år. 

 

- Nogle familier er særligt gode venner og besøger ofte hinanden og tilbringer tid sammen. Hvis ukendte elefanter dukker op, bemærker de det straks. De ved, hvem de er, hvem de er sammen med, hvem deres fjender er, og hvor de er. De eksisterer ikke bare - de har liv.

 

 

Elefanter kan lide af PTSD

Ekspert i elefanters adfærd dr. Gay Bradshaw mener sågar, at elefanters kemiske sammensætning i hjernen gør, at de ligesom mennesker kan få posttraumatisk stresssyndrom, og Dame Daphne Sheldrick, der i et halvt menneskeliv har hjulpet elefanter, er overbevist om, at de kan dø af sorg, nævner Carl Safina.

 

I bogen 'The Nature of Grief: The Evolution and Psychology of Reactions to Loss' kan man også læse om en lang række studier, der har undersøgt dyrs reaktioner på at blive adskilt fra deres nære. Forskere har undersøgt reaktioner fra bl.a. fugle, såsom ænder og gæs, marsvin, rotter og primater, og bogen opsummerer således:

 

- Generelt vil alle disse unge dyr udvise tegn på lidelse, at kalde og øget aktivitet, efter at de er blevet fjernet fra deres forældre.

 

Og for at vende tilbage til Carl Safinas spørgsmål, der lyder: "Hvorfor fornægter og ignorerer vi andre arters følelser, når det strider imod alt, hvad videnskaben og vores egne sanser fortæller os?" er hans eget svar:

 

- To grunde: Vores yndlingshistorie er, at mennesket er helt unikt og særligt på enhver måde. At anerkende at andre dyr har mentale og følelsesmæssige oplevelser ødelægger vores egen stolthed. Den anden årsag: At fornægte at andre dyr føler, giver os ret til at gøre ved dem, hvad vi har lyst til.

 

Carl Safina er en prisvindende forfatter og forsker. Han fik sin ph.d. for et studie om havfugle, og han er den første fondsbetalte professor i Natur og Menneskeheden ved Stony Brook University. Han har skrevet for flere medier, bl.a. New York Times, Time og National Geographic News, og er forfatter til bøger som 'Beyond Word; What Animals Think and Feel' og 'Song for the Blue Ocean'. Desuden har han stiftet Safina Center, der kombinerer videnskab med tanker om etik og moral vedrørende naturen. 

 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic