Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Dyrevenner: Dagene er talte for skrabeæg

2/10/2017

Produktionen af buræg er styrtdykket. Anima opfordrer landets burægproducenter, som overvejer omlægning, til at satse på frilands- eller økologisk ægproduktion.

Efter at flere og flere supermarkeder har valgt at stoppe for salget af buræg, er produktionen af buræg på bare ét år faldet med hele 26 pct., viser nye tal fra Danmarks Statistik. Mange producenter kan derfor føle sig nødsaget til at lægge deres produktion om for at kunne sælge æg på det hjemlige marked - i så fald bør de omlægge til frilands- eller økologisk produktion frem for skrabeægsproduktionen, mener dyreværnsorganisationen Anima.

 

- Skrabeæg produceres ved, at tusindvis af høns stuves sammen i lukkede haller på meget lidt plads. Hønsene er stressede, og de kommer aldrig udenfor. Det er kun et spørgsmål om tid, før forbrugerne vil kræve, at de fjernes fra samtlige supermarkeders hylder, sådan som buræg er ved at blive det. Hvis ægproducenterne vil overleve, er de nødt til at tænke langsigtet og bevæge sig væk fra både bur- og skrabeæg, siger Lina Lind Christensen, kampagnechef i Anima.

 

Mens produktionen af buræg falder støt, stiger den for både skrabe- og øko-æg. Skrabeæg har tilmed for første gang indtaget førstepladsen som den ægtype, der produceres flest af i Danmark.

 

Forskelle i produktionen

Debatten om æg og hønernes forhold har verseret de seneste år, nok mest på baggrund af den kritik som burægsproduktionen har været udsat for, bl.a. med Dyrenes Beskyttelses "Ægtivist"-kampagne, der opfordrede forbrugerne til at fravælge buræg.

 

Burhøner kommer aldrig udenfor og har ikke meget plads; der må være 13 høner på én m2 - til gengæld er dødeligheden og stressniveauet lavere end for skrabehøner. Det kan sandsynligvis skyldes, at burhøner går i flokke på maksimalt 10 individer, i modsætning til skrabehøner der kan gå i flokke på flere tusinde. Skrabehøner kommer heller aldrig udenfor, men har dog lidt mere plads: ni høner per m2.

 

Burægsproduktionen har den laveste dødelighed efterfulgt af økoproduktionen, hvor hønerne er udsat for flere risici i form af rovdyr og sygdomme, idet de kan gå udenfor. Organisationer som Anima og Dyrenes Beskyttelse lægger dog vægt på, at den økologiske produktion opfylder flere af hønernes sociale og adfærdsmæssige behov, da de har mere plads, mulighed for at komme ud, støvbade, baske med vingerne og pikke i jorden.

 

 

Fordele og ulemper

- Grundlæggende synes vi i Dyrenes Beskyttelse, at god plads og berigelse er det, der giver den bedste dyrevelfærd, sagde foreningens faglige konsulent, Pernille Fraas Johnsen, til et debatmøde om produktionsformerne sidste år.

 

Ved samme debatmøde sagde Peter Sandøe, professor i bioetik ved Københavns Universitet, at der er fordele og ulemper ved alle produktionstyper. Han kritiserede bl.a., at øko-høner må gå i flokke på op til 3.000 individer - for skrabehøns er maksimumtallet 10.000 per flok.

 

- Så mange høner sammen har ikke noget med naturlighed at gøre, sagde han.

 

Peter Sandøe skriver dog også i et indlæg på KU's hjemmeside, at han principielt mener, at det ikke er god dyrevelfærd at holde høns i bure, selvom der er sket velfærdsmæssige forbedringer, efter at de berigede bure blev et lovkrav i EU.

 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic