Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Forskning: Kød og mejeriprodukter er mere klimabelastende end hidtil antaget

29/9/2017

Nye tal viser, at udledningen af den potente drivhusgas metan fra køer og svin er markant større end hidtil antaget. Det gør klimaudfordringen større.

Kød- og mejeriproduktionens udledning af den potente drivhusgas metan er væsentligt højere, end hvad FN's klimapanel IPCC's beregningsmodel når frem til, lyder det fra forskere bag et nyt studie. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

 

studiet har forskerne på baggrund af nyere data regnet sig frem til, at udledningen af metangas i 2011 var 11 pct. højere, end når de brugte de beregningsmetoder, som IPCC udgav i 2006.

 

Studiets hovedforfatter Julie Wolf, forsker ved det amerikanske landbrugsministerium, mener, at årsagen bag forskellen er, at IPCC's metode hviler på forældet data, bl.a. fra kilder helt tilbage fra 1976.

 

 

Flere dyr

I det nye studie har forskerne set på dyrenes vækst, antallet af dyr, foderets kvalitet, dyrenes produktivitet og håndteringen af gødning. Det viser sig bl.a., at dyrene er blevet større, spiser mere foder end før, og at dyreholdet generelt er noget anderledes, end det grundlag som IPCC's værktøj hviler på. 

 

- Vores resultater peger på, at selvom landbrugsdyrenes udledning af metan ikke er den største kilde til den globale metanudledning, kan den have spillet en stor rolle i den årlige stigning i udledningen, som man har målt i 00'erne frem til 2010'erne, skriver forskerne i konklusionen.

 

I perioden 2000-2006 steg udledningen af metan relativt lidt, hvorefter udledningen har taget fart og det efterfølgende tiår har ligget på et niveau, der er ca. 10 gange højere end årene forinden.

 

Ifølge IPCC udgjorde metan 16 pct. af den samlede udledning af drivhusgasser i 2015. Gassen absorberer langt mere varme end CO2, men har en kortere levetid i atmosfæren. Forskere vurderer, at over en 100-årig periode er metan ca. 28 gange mere potent end CO2. Eftersom dyrehold nu lader til at udlede mere metan, end man tidligere har beregnet, er det med til at gøre klimaudfordringen endnu større.

 

Dave Reay, professor ved School of GeoSciences ved University of Edinburgh, Skotland, bidrog ikke til det nye studie, men siger:

 

- I takt med at vores kost bliver rigere på kød og mejeriprodukter, ophober den skjulte klimaomkostning fra vores mad sig.

 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic