Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Stor klimarapport: 2016 blev det varmeste år nogensinde målt

10/8/2017

Klodens temperatur fortsætter opad, aldrig før har man registreret så udbredt tørke i løbet af et år, og antallet af cykloner var over gennemsnittet. 2016 bød på adskillige klimarekorder.

2016 har slået 2015 af pinden som det varmeste år nogensinde registreret, siden målingerne påbegyndtes for 137 år siden. Samtidig var tørke og antallet af cykloner mere udbredt end normalt.

 

Det viser den store årlige klimarapport 'State of the Climate', som er baseret på forskning fra ca. 450 forskere fra knap 60 forskellige lande. Det oplyser det amerikanske forskningsinstitut National Oceanic and Atmospheric Administration, Noaa, som har præsenteret rapporten.

 

Stor stigning af drivhusgasser

Den opadgående temperatur følger tendensen med et stigende havniveau og rekordhøjt indhold af drivhusgasser i atmosfæren. Indholdet af CO2 ligger nu på 402,9 ppm (partikler per million) og er således steget med over 40 pct. siden den industrielle revolution. Den årlige stigning på 3,5 ppm fra 2015 til 2016 var i øvrigt den største årlige stigning i de 58 år, man har haft målinger kørende.

 

Derudover er den globale opvarmning accelereret: Fra 1891-1980 blev der gennemsnitligt sat en temperaturrekord hver 8.-11. år, men siden 1981 er rekorden sat hvert 3.-4. år. At man nu har haft tre rekordvarme år i træk - 2014, 2015 og 2016 - er helt usædvanligt.

Nogle af de centrale fund er som følger:

  • 2016 bød på det højeste niveau af drivhusgasserne CO2, metan og lattergas i atmosfæren, siden man begyndte at måle det.

  • Klodens overfladetemperatur (hav- og landtemperaturen lagt sammen) er den højeste, man har målt ifølge fire forskellige målinger. Det er tredje år i træk, at rekorden bliver slået. Temperaturen er steget mellem 0,45-0,56 grader celsius ift. gennemsnittet for perioden 1981-2010.

  • Havet er steget til rekordniveau. Den gennemsnitlige stigning (havets stigning varierer i forskellige områder) lyder på 82 mm, i forhold til 1993 da man begyndte at måle ved hjælp af satellitter.

  • Arktis' udbredelse var på eller nær rekordlavt niveau. Isens største udbredelse i marts 2016 var sammen med marts 2015 den mindste udbredelse i de 37 år, man har målt den med satellitter. Den laveste udbredelse i september var sammen med 2007 den næstmindste målt.

  • For første gang var der "alvorlig tørke" på mindst 12 pct. af Jordens areal i hver eneste måned i løbet af året.

  • Antallet af tropiske cykloner var over gennemsnittet. Der var 93 navngivne cykloner i verdenshavene i 2016 - 11 flere end gennemsnittet for perioden 1981-2010 på 82.

Årsagen til rekordvarmen er ifølge forskerne dels vejrfænomenet El Niño og dels den længerevarende globale opvarmning. 15 af de seneste 16 år har således været de varmeste, siden man begyndte at måle klodens temperaturer for 137 år siden. 1998 er det eneste år før 2000, der er blandt de 16 varmeste år.

 

Læs rapporten her

 

 

 Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic