Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Øko-landmand redder sine køer fra slagtning

29/6/2017

En økologisk kødproducent kunne ikke længere holde ud at sende sine køer til slagt - i stedet forærede han dem til et dyreinternat, selvom det betød et tab på over en kvart mio. kr.

Efter at have opdrættet økologisk kødkvæg i seks år fik 59-årige Jay Wilde nok. Han kunne ikke længere bære at se sine dyr blive sendt af sted til slagteriet.

 

Derfor besluttede han sig for nylig for at sende sine 63 kvæg til et dyreinternat i Norfolk, England, så de kan leve resten af deres dage som kæledyr. Værdien af kvægene var op mod 40.000 pund svarende til 338.000 kr.

 

Selv har han levet som vegetar i 25 år, og han har løbende overvejet at opgive sin animalske produktion, fordi han ikke mener, at "det er rigtigt at spise dem".

- Køer har en god hukommelse og en række følelser. De danner indbyrdes forhold. Jeg har endda set dem græde, siger han til BBC og tilføjer, at det var hårdt for ham at tage sig af køerne for derefter at sende dem i døden.

 

Til lokalavisen Derby Telegraph siger han desuden:

 

- Jeg ved, at det er meningen, at landmænd skal have en meget praktisk tilgang til deres dyr og kun anse dem som et produkt, men når man kender dem, finder man ud af, at de har individuelle personligheder. De er levende - ikke på en menneskelig måde - men de har deres egen oplevelse af verden, og det må være forfærdeligt at blive sendt til slagteriet. Det føltes bare ikke rart at gøre det.

 

 

Vil åbne vegansk restaurant

Hillside Animal Sanctuary tog imod køerne, hvoraf 30 af dem var drægtige. Internatets stifter, Wendy Valentine, fortæller til BBC, at Jay Wilde ikke er den første landmand, der har doneret sine dyr til stedet: Et landmandspar opgav for år tilbage deres mejeriproduktion og beholdt med hjælp fra internatet i stedet køerne som kæledyr.

 

Med hjælp fra organisationen Vegan Society dyrker Jay Wilde nu i stedet økologisk grønt på sin farm i Ashbourne, Derbyshire, og han undersøger muligheden for at åbne en vegansk restaurant på stedet.

 

Hans historie minder om den forhenværende svineproducent Bob Comis, der for få år siden besluttede sig for at nedlægge sin produktion af svin og i stedet omlægge til grønsagsproduktion. En beslutning, der blev til dokumentarfilmen 'The Last Pig'.

 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic