Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Frankrigs præsident vil gøre rent miljø til en menneskeret

28/6/2017

 

Frankrigs nytiltrådte præsident, Emmanuel Macron, lover at kæmpe for en ny kampagne, der skal få FN til at gøre et rent og sundt miljø til en menneskeret.

Et rent og sundt miljø kan i fremtiden blive en global menneskeret, så borgere kan stille magthavere eller andre, som overtræder rettigheden, for en dommer. 

 

Ved et nyligt møde på Université Paris-Sorbonne i Frankrig blev den franske præsident Emmanuel Macron præsenteret for et oplæg fra en gruppe politikere, jurister og aktivister, der ønsker at gøre et rent miljø til en menneskeret optaget i FN's charter.

 

Her lovede præsidenten at bakke op om arbejdet, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Målet er, at aftalen bliver til en rettighed, som er juridisk bindende i de lande, der har valgt at underskrive den.

 

- På baggrund af dette udkast lover jeg at handle (...) så det påbegyndte arbejde kan fortsætte, og vi kan opnå udarbejdet en tekst, overbevise vores partnere og viderebringe arbejdet til FN (...) og fra september have et grundlag til en pagt om verdens miljø, udtalte han ifølge Reuters.

 

 

Vil bremse fremtidige olie- og gasprojekter

Til stede på universitetet var også klimaforkæmper og Californiens tidligere guvernør Arnold Schwarzenegger samt FN's tidligere generalsekretær Ban Ki-moon.

 

Emmanuel Macron og Arnold Schwarzenegger har desuden indspillet en kort video sammen, som kan ses øverst i artiklen. Her laver Macron en omskrivning af Donald Trumps valgslogan "Make America great again", så det lyder "To make the planet great again".

 

Emmanuel Macron har allerede gjort sig bemærket som miljøforkæmper, da han, i forbindelse med at USA besluttede sig for at trække sig ud af klimaaftalen, i en video opfordrede forskere og ingeniører i USA til at flytte til Frankrig og arbejde. Dertil er også oprettet hjemmesiden cometofrance.com. Macron har endvidere understreget, at Frankrig vil gøre en indsats på klimaområdet, investere i en grøn omstilling og sætte en stopper for fremtidige olie- og gasprojekter i landet. 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic