Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Minister vil tillade "middelalderlig" falkejagt

22/6/2017

Efter 50 års forbud vil regeringen og Dansk Folkeparti atter gøre falkejagt lovlig. "Uetisk" og "middelalderligt", lyder den hårde kritik fra Danmarks Naturfredningsforening.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) stiller sig uforstående over for forslaget om, at falkejagt atter skal tillades i Danmark. Princippet med jagtformen er, at jægeren holder og plejer falken og bruger den til jagt.

 

- I takt med at vi er blevet et stadigt mere højtudviklet samfund, er også dyrevelfærden rykket højt op på dagsordenen. Derfor undrer det mig, at vi nu skal til at genindføre skikke, der bygger på et middelalderligt natursyn, og at der er politikere anno 2017, der vil holde store frie fugle indespærret i bure – fugle, der om nogen har behov for at strække vingerne, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

 

Udtalelsen kommer, efter at miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har opfordret Vildtforvaltningsrådet til at tillade jagten som en forsøgsordning, og med Dansk Folkepartis opbakning til regeringspartierne er der flertal for det i Folketinget.

 

 

Glæde hos jægere

Debatten om at tillade falkejagt blev senest taget op i politisk regi i 2006. Dengang advarede Dansk Ornitologisk Forening (Dof) mod en tilladelse. 

 

- Tyskland bør fremstå som et skræmmebillede. Her går det hårdt ud over den vilde rovfuglefauna, når der bogstaveligt talt skal skaffes nyt blod til opdræt af falke, høge og ørne. En rapport fortæller, at der i den tyske natur hvert år bliver røvet unger fra rundt regnet 50 par vandrefalke, 120 par duehøge og 10 par kongeørne. Rederne bliver simpelthen plyndret for at skaffe avlsmateriale til landets tusindtallige skare af falkonerer, sagde foreningens daværende formand Christian Hjorth dengang.

 

Danmarks Jægerforbund er derimod begejstret for udsigterne til falkejagt.

 

- Falkejagt har en lang historie i Danmark og er forankret i dansk jagtkultur, siger forbundets formand Claus Lind Christensen.

 

 

Uenighed i rådet

Dof, DN og Dyrenes Beskyttelse, som er med i Vildtforvaltningsrådet, er imod forsøget, og det er dermed ikke et enigt råd, der bakker op om en forsøgsordning.

 

DN har i en skriftlig henvendelse til Folketingets Miljø- og fødevareudvalg orienteret om sagen og håber desuden, at miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen vil genoverveje sin beslutning eller som minimum afvente en udtalelse fra Dyreetisk Råd.

 

Falkejagt har været forbudt i Danmark siden 1967. En eventuel lovliggørelse kræver dog en ændring i jagtloven.

 

Øverst i artiklen: Se et eksempel på falkejagt

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic