Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Domstol slår fast: Chimpanser har ikke ret til frihed

18/6/2017

To chimpanser, der angiveligt holdes under unaturlige forhold, skal blive bag tremmer. Advokaten, der har ført sagen, agter at kæmpe videre for dyrs rettigheder.

Chimpanser og mennesker deler mange adfærdsmæssige, sociale og kognitive egenskaber - derfor bør også chimpanser have samme frihedsret; den såkaldte 'habeas corpus'.

 

Sådan lød argumentet fra organisationen The Nonhuman Rights Project, der har ført en sag ved en ret i New York, USA, for at få frigivet chimpanserne Kiko og Tommy. Det skriver flere amerikanske medier.

 

Kiko, der tidligere har været brugt til at optræde, lever i et reservat for primater, som ifølge The Nonhuman Rights Project bare er et privat hjem, mens Tommy angiveligt lever i et bur bygget af stål og cement. Omgivelserne er unaturlige for chimpanserne, mener organisationen, og derfor bør de flyttes til et reservat, som opfylder deres behov.

 

 

Vil kæmpe videre

Appelretten, hvor sagen blev ført, anerkendte, at mennesker og chimpanser har mange fællestræk, men afviste at give dem retten til frihed, fordi chimpanser ikke kan blive retsforfulgt for deres handlinger, og dermed kan man ikke sidestille de to arter.

 

Steven Wise, stifter af The Nonhuman Rights Project, har ifølge NBC News udtalt, at han forventer, at organisationen tager sagen med videre til Court of Appeals, New Yorks højeste domstol. 

 

- I 2.000 år har alle ikke-menneskelige dyr været juridiske genstande, som ikke besidder nogen egenskaber, der giver dem juridiske rettigheder. Det kommer ikke til at ændre sig uden kamp, siger han ifølge NBC News.

 

 

Dokumentarfilm om hans kamp

Globalen har tidligere omtalt advokat Steven Wises juridiske kamp for dyrs rettigheder - en kamp, der er blevet til dokumentarfilmen 'Unlocking the Cage', der kan ses på HBO.

 

- Vi ønsker at ændre spørgsmålet fra, "hvilken art er du?" til "hvilket individ er du?" Det skal ikke være, "hvis du er et menneske, har du rettigheder. Hvis ikke, så har du ikke nogen". Ingen kan argumentere rationelt for, at grænsen skal trækkes dér, sagde han sidste år til Los Angeles Times.

 

Han har tidligere tabt han en lignende sag om at få frigivet to chimpanser, der blev brugt i forskningsøjemed ved State University of New York.

 

Øverst i artiklen: Se Steven Wise tale ved TED Talks om dyrs manglende rettigheder.

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic