Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Ekspert advarer: Livet i havet er for alvor ved at ændre sig

17/6/2017

Fiskebestandene i tropiske egne tynder ud, fordi havet er ved at blive for varmt. Det påvirker både økosystemer og lokale fiskere. Også forurening og overfiskeri er et problem.

Verdenshavenes økosystemer er i fuld gang med at ændre sig. Store fiskebestande er i færd med at flytte sig til køligere omgivelser, fordi havet visse steder er blevet for varmt på grund af global opvarmning. I andre områder lider både økosystemer og fiskere under, at der overfiskes eller forurenes, så fiskebestandene svinder ind.

 

I Australien er en ny havplan, som ventes at skære markant ned på beskyttelsen af havlivet, på vej. Det sammenholdt med den i forvejen negative udvikling i havene får nu professor i marinebiologi Daniel Pauly, der arbejder for organisationen Sea Around Us, til at råbe op: Der skal gøres meget mere for at beskytte havlivet. Det skriver The Guardian.

 

- Klimaforandringerne er noget, der allerede opfattes af fisk. Det er ved at ske, og de er allerede ved at flytte sig, siger han til avisen.

 

Mens der i nogle områder vil være et stigende antal fisk, fordi de migrerer dertil fra tropiske egne, vil de varmeste områder miste store bestande, fordi der er ved at være for varmt for fiskene eller deres naturlige byttedyr, forklarer Daniel Pauly.

 

Han mener derfor, at det er nødvendigt at have endnu større fokus på den globale udvikling og globale fiskeridata, eftersom faktorerne, der påvirker havlivet går på tværs af landegrænser. Det er dog samtidig vigtigt, at man fastholder det lokale arbejde med at beskytte havlivet.

 

 

Vil skære i beskyttelsen af hensyn til økonomien

Den tidligere australske regering havde etableret 42 marine reservater, men de blev suspenderet af den Abbott-ledede koalitionsregering, som i 2016 fik udarbejdet nye anbefalinger, der foreslår markante nedskæringer i beskyttelsen af hensyn til økonomien.

 

Daniel Pauly anbefaler derimod, at der oprettes endnu flere havreservater, så svindende fiskebestande kan få lov at vokse igen.

 

Forskning har allerede konstateret, at fisk er begyndt at søge mod polerne, hvor havet er køligere. Det betyder samtidig, at der vil være vindere og tabere i havet på grund af denne forandring, da økosystemerne vil blive ændret markant, og nogle fiskearter er bedre egnet end andre til at klare sig i denne kamp.

 

Over 150 millioner mennesker er økonomisk afhængige af fiskeri.

 

Øverst: Se et videoindslag om temperaturændringerne indflydelse på havlivet.

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic