Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Forskere kan uforvarende hjælpe krybskytter

3/6/2017

Forskning i truede dyr kan hjælpe dem med at blive bevaret - men det kan også have den stik modsatte effekt og være et effektivt redskab for krybskytter.

Paradoksalt nok kan det skubbe truede dyr nærmere udryddelse, når forskere studerer dem med henblik på beskyttelse. I studierne bliver dyrenes lokalisering nemlig ofte nævnt, og det hjælper krybskytter med at komme på sporet af dem.

 

Sådan lyder det i en kommentar fra to forskere ved Australian National University trykt i tidsskriftet Science. Forskerne mener, at de og deres kolleger fremover bør udelade sådanne oplysninger; nogle oplysninger bør kun deles i lukkede fora og være fortrolige, så de ikke slipper ud til offentligheden, hvor de kan misbruges.

 

"Æraen af online-data og open-access data i realtid - alle de slags ting - åbner en helt ny række muligheder for de folk, der jager dyr," siger David Lindenmayer, bevaringsbiolog ved Australien National University til Science.

 

Han blev opmærksom på problemet i 2016, da han blev kontaktet af en landejer, der pludselig oplevede, at ukendte gerningsmænd tilsyneladende var gået på jagt efter en sjælden dyreart, hvis lokalisering var blevet omtalt i et studie blot få uger forinden. Efterfølgende har han indsamlet erfaringer fra andre forskere, der kan berette om arter, som er blevet jaget kort efter, at deres oplysninger er blevet offentliggjort i studier.

 

Bryan Stuart, herpetolog ved North Carolina Museum of Natural Sciences i Raleigh, er imidlertid skeptisk over forslagets effekt. I en mail til Science skriver han, at det er vigtigt at vide, hvor dyrene befinder sig for at kunne beskytte dem, og at disse oplysninger - hvis de holdes hemmeligt - stadig kan blive lækket.

 

"Jeg tror, at tilbageholdelse at lokaliseringsdata kun hjælper midlertidig," skriver han.

 

 

Turister kan også hjælpe krybskytter uden at vide det

Tidligere har der lydt en lignende advarsel om, at turister med digitale billeder fra ferien uforvarende kan hjælpe krybskytter med at lokalisere dyr som elefanter og næsehorn, fordi mange moderne kameraer og smartphones geo-tagger billedet, så man kan se, hvor det er taget.

 

Når billedet så lægges online, kan krybskytter hente billedets info fra nettet og nøjagtigt se, hvor dyret befinder sig. 

 

Derfor er man ligefrem i nogle reservater begyndt at sætte skilte op, der råder turister til at slå geo-tagging fra og desuden undlade at skrive, hvor billedet er taget, hvis det lægges på sociale medier.

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic