Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Studie overrasker forskere: "Vi har helt klart at gøre med tænkende dyr"

26/5/2017

Forskere skulle undersøge, hvorfor mange høner får skader i ægproduktionen. Helt uventet lærte de, at fuglene på et bestemt punkt ligner mennesker en hel del.

Der er omfattende problemer med tilskadekomne høner i den fritgående ægproduktion, hvor risikoen for, at de støder ind i ting og artsfæller er større end i burægproduktionen, hvor pladsen er mindre og bevægelsesfriheden indskrænket.

 

Derfor har et hold forskere fået til opgave at undersøge, hvorfor op mod 86 pct. af de voksne høner i åbne staldsystemer har brækkede brystben. 120 høner fordelt på seks folde er blevet udstyret med en sender, og på den måde har forskerne fået øje på en adfærd, som de ikke var bekendt med hos høner: De har hver sin helt egen daglige rutine - ligesom mennesker. Det skriver det videnskabelige medie Popular Science.

 

- Hver eneste individ har en rutine. Hver fugl er forskellig, og de lader til at være vedvarende forskellige, siger en af forskerne bag studiet Michael Toscano, der forsker i dyrevelfærd ved University of Bern, Schweiz, til Popular Science.

 

Rutinerne er både unikke og konsekvente; hønerne følger dem dag efter dag.

 

"Vi forventede ikke, at det var så konsekvent, at man kunne skelne dyrene fra hinanden blot ved at se på graferne," siger Michael Toscano, med henvisning til de grafiske data, der blev indlæst fra senderne og er baggrund for analyserne.

 

 

Det åbner for et helt nyt område

Konklusionerne er foreløbige, da studiet stadig er i gang. De overraskende fund betyder, at forskerne nu også vil undersøge, om hønerne har særlige venner i flokken, og om det påvirker andre i flokken, hvis en høne ændrer adfærd eller rutine, hvilket kan ske, når de kommer til skade. 

 

"Der er det her helt nye område inden for individualitet. Ved at se på graferne, kan man tydeligt konstatere, at vi har at gøre med et tænkende dyr," siger han.

 

Forskerne vil også fortsat forsøge at finde en forklaring på det problem, der oprindeligt afstedkom undersøgelsen; de mange skader i flokkene. De vil bl.a. løbende tage røntgenbilleder af fuglene for at se, om der er bestemte situationer, der kan have forårsaget skaden, hvordan den kan opdages, og efterfølgende undersøge, hvorledes den påvirker deres mobilitet og æglægningsfrekvens.

 

 

Høner, der går udenfor, er sandsynligvis gladere

Forskerne undrer sig også over en anden opdagelse: Selvom de observerede høner har adgang til udendørsarealer, er der nemlig nogle, som konsekvent aldrig går ud, mens andre altid gør.

 

Studier har tidligere peget på, at det øger dyrevelfærden, når høns har mulighed for at gå udenfor. Blandt tyder det på, at de har sundere knogler og lunger, og at de tilmed - sandsynligvis - er gladere. Forskning i gnavere har nemlig vist, at når disse dyr er glade, dannes nye neuroner i den del af hjernen, der kaldes hippocampus, mens neuronerne går til, når gnaverne er kronisk deprimerede. Og med hensyn til høner viser forskning, at de, der hyppigt går udenfor, har en tendens til at danne flere neuroner.

 

Forskerne håber, at de kan lære mere om, hvad der kan få hønerne til at gå udenfor, i stedet for at de bliver indendøre hele tiden. 

 

I sidste ende er hensigten, at resultaterne fra studiet skal bruges til at hjælpe landmanden med at forbedre sin drift, så antallet af skader mindskes, og velfærden styrkes.

 

Se en dokumentar om høns' intelligens øverst i artiklen

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic