Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

April blev den næstvarmeste nogensinde målt

22/5/2017

Den globale opvarmning fortsætter, viser de seneste data fra Nasa. April 2016 og 2017 er de varmeste, man har registreret, siden målingerne begyndte i 1880.

April 2017 blev den næstvarmeste april i 137 år - kun overgået af april sidste år. Det viser de seneste data fra Nasas Goddard Institute for Space Studies (Giss).

 

Sidste måned var 0,88 grader celsius varmere end gennemsnitstemperaturen for måneden i perioden 1951-1980, mens april 2016 var 1,06 grader højere. Den tredjevarmeste april, siden målingerne begyndte i 1880, var i 2010.

 

Globalt set var temperaturerne også et godt stykke over gennemsnittet i det østlige USA, Kina og i store dele af Afrika. Kun enkelte dele af kloden var køligere, hvorfor det står klart, at den gennemsnitlige temperatur på Jorden fortsætter opad.

 

Arktis opvarmes hurtigere end andre steder

Arktis er den region i verden, der opvarmes hurtigere end noget andet sted - sidste år var områdets gennemsnitlige temperatur 3,5 grader celsius højere end i 1900, oplyser klimasiden Climate Central. Det skyldes til dels, at isens omfang bliver mindre, og det mørke hav fylder mere, hvorfor der absorberes mere sollys og varme. Gennemsnitstemperaturen i øvrige dele af verden stiger kun med omtrent en fjerdedel af den hastighed.

 

De månedlige temperaturdata fra Giss bliver indsamlet fra offentligt tilgængelig data fra 6.300 meteorologiske stationer rundt om i verden, målinger fra skibs- og bøjemålere og forskningsstationer på Antarktis.

 

For at kunne se længere tilbage i tidens temperaturer benytter man sig af proxymålinger - eksempelvis analyserer man jordlag og iskerner, der afslører tidligere tiders CO2-indhold og temperatur.

 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic