Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Regeringen giver ekstra millioner til nogle grise - fiksering fortsætter for de fleste

20/5/2017

Flere svineproducenter får nu midler til at stoppe fiksering af søer. Regeringens målsætning er, at 10 pct. af Danmarks 300.000 søer skal gå i løsdrift i 2020.

Der er godt nyt på vej til nogle af søerne i dansk landbrug. Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har nemlig besluttet at udvide Farestaldsordningen og bevilge ekstra otte mio. kr. til, at svineproducenter kan etablere løsdrift i deres farestalde, så deres søer undgår at blive fikseret, når de farer (føder), og når smågrisene dier i ugerne efter. Det oplyser ministeriet i en pressemeddelelse.

 

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, der administrerer Fatestaldsordningen, modtog således i alt 23 ansøgninger, der søgte om tilskud for i alt 25 mio. kroner. Det var mere end de 17 mio. kroner, der oprindeligt var afsat til ordningen, men de ekstra midler betyder, at Landbrugs- og Fiskeristyrelsen kan imødekomme samtlige ansøgninger, der opfylder kravene til ordningen.

 

Det skal bidrage til bedre dyrevelfærd i staldene, da søerne i farestier med løsdrift frit kan bevæge sig rundt i stien. Løftet kommer, samtidig med at regeringen er på trapperne med sit nye dyrevelfærdsmærke, hvor løsdrift i farestalde indgår som et af kriterierne for at opnå et af de tre hjerter, der angiver velfærdens niveau.

 

Det skal dog tilføjes, at søerne faktisk godt må blive fikseret i op til fire dage og stadig kan opnå et hjerte. Hvis de får to hjerter, må de fikseres i op til to dage - først ved det tredje hjerte og dermed højeste velfærdsniveau i statens ordning er fiksering helt forbudt.

 

 

30.000 ud af 300.000 skal i løsdrift i 2020
- Der har været stor interesse for at bygge farestier med løsdrift. Ved at tilføre ekstra midler giver vi alle ansøgere mulighed for at få støtte. Jeg er rigtig glad for denne udvikling i erhvervet, og for at vi samlet kan styrke dyrevelfærden for svin. Jeg håber, at de ekstra midler og dyrevelfærdsmærket, som forbrugerne kan finde i supermarkederne i denne måned, kan bidrage til opfyldelse af Svinehandlingsplanens målsætning om, at 10 procent af de diegivende søer skal gå i løsdrift i farestalden i 2020, siger Esben Lunde Larsen.

 

I alt er der 300.000 søer i Danmark, hvilket betyder, at det i 2020 gerne skal være 30.000 af dem, der går i løsdrift. I 2018 er ordningen igen åben for ansøgninger.


Hos Dansk Folkeparti er man også tilfreds med den ekstra bevilling.

 

- Vi ønsker, at langt flere søer skal kunne bevæge sig frit - både før og mens pattegrisene dier - og derfor er det vigtigt for mig og Dansk Folkeparti, at vi kommer i mål med Handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin, siger Dansk Folkepartis landbrugs- og fødevareordfører, Lise Bech.

 

 

Fiksering hjælper næppe

I det konventionelle landbrug flyttes de drægtige søer til farestalden en uges tid før fødsel og er her, indtil smågrisene afvænnes - tidligst efter tre uger, som regel efter fire. I den periode bliver søerne fikseret, da det sparer tid og plads, men også fordi man i branchen har en formodning om, at det sænker dødeligheden blandt smågrise, da det skulle mindske risikoen for, at soen lægger sig på dem.

 

Tiltaget med fiksering er dog i sin tid sket, uden at der har været væsentlig dokumentation for, at det sænker dødeligheden. Faktisk tyder noget på, at det kun har negative konsekvenser for grisene.

 

Ved en konference tilbage i 2008 fremlagde seniorforsker Lene Juul Pedersen fra Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, sine forskningsresultater vedrørende pattegrisedødelighed og indretning af farestier.

 

Hendes resultater viste, at dødeligheden blandt pattegrise er højest i tiden lige omkring fødselstidspunktet, men der var ingen væsentlig forskel mellem stier med fikserede søer og stier med løsgående søer. Hun fandt, at mikroklimaet i farestien havde større betydning for smågrisenes overlevelse, end om soen var fikseret eller løsgående.

 

Og i 2010 udkom en rapport fra den daværende regerings Arbejdsgruppe for hold af svin - gruppen pegede på en lang række dyrevelfærdsmæssige konsekvenser ved fiksering, bl.a. at fiksering har en direkte negativ effekt på søers mulighed for at termoregulere, og at fikserede søer ofte støder på inventaret, når de forsøger at rejse eller lægge sig, hvilket kan medføre hudskader.

 

Desuden har fiksering en negativ påvirkning på søernes muskelstyrke, negativ effekt på deres klove og ben, reduceret knoglestyrke, reduceret hjerte-kar-sundhed og en generel forhøjet sygelighed og fortykning af huden. Arbejdsgruppen henviste også til forskning, som viser, at forekomsten af stress hos fikserede søer i form af øget hjertefrekvens og forhøjet koncentration af stresshormon er højere end hos løsgående søer.
 

 

Høj dødelighed i Danmark

I en rapport fra Aarhus Universitet i 2011 blev Danmark tildeldt den lidet flatterende verdensrekord i pattegrisedødelighed. 24 pct. af samtlige fødte pattegrise er døde inden for fire uger - det svarer til 25.000 om dagen og ni millioner om året. Tallet er faldet en smule siden da. 

 

24 procent af samtlige fødte pattegrise er døde inden fire uger - her medtælles også dødfødte grise. Det svarer til 25.000 destruerede pattegrise om dagen og ni millioner om året. Siden er tallet faldet en anelse, og i 2014 var det nede på 21,9 pct.

 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic