Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Hest er i kritisk tilstand efter at være blevet angrebet med hammer og kniv

12/5/2017

Den 13-årige britiske hest Domino risikerer at blive delvist lam, efter at ukendte gerningsmænd angreb ham i ansigtet, skulderen og på siden af kroppen.

Den 13-årige hest Domino kæmper for sit liv, efter at en eller flere gerningsmænd har lemlæstet ham med en kniv og hammerlignende genstand i Milton Keynes, England.

 

Angrebet fandt sted mellem 19 og 21 den 6. maj, hvor Domino går og græsser, skriver hans ejer Tracey Nash på sin Facebook-profil.

 

Ifølge den britiske avis The Independent blev han angrebet flere steder på kroppen, og dyrlæger har måttet fjerne dele af hans ansigt og skulder.

 

Tracey Nashs ven Ian Ashley fortæller til avisen, at Domino stoler på mennesker og er meget kærlig.

 

"Angrebet vil gøre ham permanent vansiret, og der er risiko for, at han vil blive lam på grund af nerveskader," siger Ian Ashley.

 

Domino har kunnet bevæge læben lidt og selv har spist, efter sin fire timer lange operation.

 

Ian Ashley tilføjer, at dyrlægen vurderer, at hesten er blevet angrebet med en kniv og hammerlignende genstand.

 

 

Indsamling til dyrlægeregning er igangsat

Efterforskningsleder ved Thames Valley Police, David Spencer, sagde til avisen den 10. maj:

 

"Det var et voldeligt angreb på en hest, som har pådraget sig forfærdelige skader. Det har uden tvivl påført hesten megen smerte og lidelse, og det er endnu ikke klart, om den vil overleve. Dyrlægen, der undersøgte skaderne, sagde, at det er næsten umuligt, at de er kommet på naturlig vis, da kraften betyder, at det er ekstremt sandsynligt, at slagene er påført af mennesker."

 

Også dyreværnsorganisationen RSCPA efterforsker sagen.

 

En indsamling er nu iværksat for at samle penge ind til dyrlægeregningen, og en anonym person har doneret 2.000 pund til den eller de personer, der kan lede efterforskerne på sporet af gerningsmanden eller -mændene.

 

Se billeder af hestens skader på Tracey Nashs Facebook-profil. Der skal advares om stærke billeder.

 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic