Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Nu vil briterne suge CO2 ud af atmosfæren

5/5/2017

100 forskere fra 40 universiteter skal samarbejde om et omfattende klimaprojekt. Målet er at fjerne drivhusgasser fra atmosfæren for at bekæmpe global opvarmning.

Omtrent 100 forskere fra 40 britiske universiteter skal de kommende år forske i løsninger, der kan modvirke klimaforandringerne. En koalition af britiske organisationer har uddelt 8,6 mio. pund, ca. 75 mio. kr., til et forskningsprojekt, hvori forskerne skal undersøge forskellige muligheder for at fjerne opvarmende gasser som CO2 og metan fra atmosfæren.

 

Det oplyser organisationen Natural Environment Research Council (Nerc), der er blandt projektets økonomiske bidragsydere.

 

Forskerne skal finde ud af, hvordan man ved hjælp af naturlige og teknologiske løsninger kan fjerne drivhusgasser fra atmosfæren, bl.a. ved hjælp af carbon capture-teknologi samt jordbrug, og desuden arbejde med, hvad perspektiverne er for at udbrede metoderne til udlandet.

 

 

Det første af sin slags

Nerc mener - i tråd med en række andre klimaforskere - at det ikke kun er nødvendigt med en markant sænkning i udledningen af drivhusgasser, men at det kan blive nødvendigt at fjerne en andel af gasserne i atmosfæren for at opfylde målene i klimaaftalen fra Paris.

 

"Det britiske forskningssamfund reagerer på udfordringerne fra klimaforandringerne ved at bidrage med ledende, uafhængig forskning for at kunne oplyse beslutningstagerne om, hvordan man sikrer den fremtidige velfærd og velstand for Storbritannien og resten af verden," siger Tim Wheeler, der er leder af forskning og innovation ved Nerc.

 

Forskningsprogrammet menes at være det første af sin slags.

 

 

Se øverst i artiklen et indslag fra New York Times om, hvad carbon capture-teknologiens principper går ud på.

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic