Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Regeringen vil gå til kamp mod plastikforurening

26/4/2017

Plastik breder sig i miljøet, og regeringen varsler nu en national plan, der skal dæmme op for forureningen. Dyrenes Beskyttelse og plastbranchen glæder sig over initiativet.

Plastikaffald i havene og mikroplast i vores miljø er et stigende problem både i Danmark og globalt. Derfor vil regeringen invitere alle Folketingets partier til en drøftelse af, hvordan man kan lave en national handlingsplan mod plastikforurening. Det oplyser Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

 

"Plastik hører ikke hjemme i vores miljø, og forurening fra plastik er et stigende problem og et globalt problem, der selvsagt ikke kan løses af Danmark alene. Det vil regeringen gøre noget ved. Plastik hører til i skraldespanden og på genbrugsstationen – ikke i vores natur," siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

 

Arbejdet med en national handlingsplan mod plastikforurening vil begynde, så snart der foreligger anbefalinger fra regeringens Advisory Board om cirkulær økonomi samt en plaststrategi fra EU. 

 

"Det kræver en fælles indsats på tværs af landegrænser. Derfor er det vigtigt, at der først på europæisk plan laves en plaststrategi, og herefter vil regeringen invitere Folketingets partier med til at begynde arbejdet med en national handlingsplan på området," forklarer ministeren.

 

 

Ros fra plastbranchen

Plastindustrien, der er brancheforeningen for danske plastvirksomheder, hilser initiativet velkomment.

 

"Plast har intet at gøre i havet eller i vores natur i øvrigt. Det er udfordring, som Danmark skal gå forrest for at løse, og her rammer regeringens ambition om en handlingsplan helt rigtigt," siger Plastindustriens miljøpolitiske chef, Christina Busk.

 

Hun tilføjer, at det er vigtigt, at det ikke bare er enkelte symbolske tiltag, men en helhedsorienteret løsning, som bl.a. gør en indsats for at oplyse både borgere og relevante erhverv om problemstillingen.

 

"Hverken du eller jeg skal kaste vores affald fra os – og vi skal alle blive bedre til at tage det affald med som vi ser i naturen. Det lyder simpelt, men det vil faktisk gøre en enorm forskel, hvis vi alle hver især tager ansvar. Plastindustrien vil gerne opfordre til, at der fra politisk side bliver sat fokus på øget oplysning om det personlige ansvar," siger Christina Busk.

 

 

Mindre affald hjælper dyr

Også Dyrenes Beskyttelse glæder sig over planerne, idet affald i naturen koster adskillige dyreliv.

 

"Ja tak til handlingsplan, @MFVMin! Affald har fatale konsekvenser for naturens dyr," skriver organisationen på Facebook.

  

Den nationale handlingsplan i Danmark vil komme i forlængelse af en række initiativer på området, som allerede er sat i gang. Det gælder blandt andet en vidensopbygning på måling og renseteknologier for mikroplast i spildevand samt en informationsindsats om marint affald, så strandgæster, turister, lystsejlere og fiskere kan være med til at minimere affald på strande og i havet.

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic