Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Turister nød synet af spækhuggere - indtil en hvalfangerbåd dukkede op

14/4/2017

Det gik fra glæde til gråd, da passagererne på et hvalsafariskib for nylig så en flok spækhuggere svømme rundt nær det tropiske paradis ved østaten St. Vincent og Grenadinerne.

Det ene øjeblik nød omtrent 40 passagerer på et turistskib synet af fire spækhuggere - det næste øjeblik var vandet blodrødt og to af hvalerne dræbt af lokale fiskere ved østaten St. Vincent og Grenadinerne.

 

Turistskibets besætningsmedlem Ken Isaacs bemærkede båden nærme sig og forsøgte forgæves at råbe de tre fiskere an og få dem til at afblæse deres foretagende, men hans anråb faldt for døve øren. Med en eksplosiv lyd affyrede fiskerne deres harpun, som spiddede og dræbte halvdelen af flokken.

 

Ken Isaacs fortæller til mediet caribbean360.com, at flere af turisterne var i tårer efter hændelsen, og han anmoder nu myndighederne om helt at forbyde hvalfangst og i stedet satse på de muligheder, hvalerne skaber for turismen.

 

 

Premierministeren vil skærpe loven

Turistselskabet Thomson Cruises bekræfter hændelsen i en meddelelse ifølge The Independent:

 

"Vi er meget kede af at kunne bekræfte, at nogle af vores kunder på en hvalsafari i St. Vincent og Grenadinere bevidnede en trist episode, hvor to spækhuggere blev angrebet af en lokal fiskerbåd."

 

Selskabet samarbejder nu med myndighederne, der undersøger hændelsen.

 

En af hvalfangerne har udtalt sig om hændelsen til radiostationen We FM. Han siger, at han og hans besætning havde fået øje på spækhuggerne, før der var nogen turister i nærheden - de ankom først efterfølgende.

 

"Og de (turistguiderne) ved, at når først vi er der, vil vi forsøge at harpunere en af spækhuggerne," siger han.

 

Premierminister Ralph Gonsalves har i et interview med lokalmediet The Daily Observer bebudet en ny lovgivning, der skal bremse jagten på spækhuggere - i øvrigt underskrev østaten et internationalt forbud mod netop spækhuggerjagt for to år siden.

 

Vanessa Williams-Grey, leder af Whale and Dolphin Conservation's hvalprogram, opfordrer også myndighederne til at forbyde hvalfangst og i stedet fokusere på turismens økonomiske gevinster.

 

 

OPDATERING: Artiklen er opdateret den 14/04/2017 med udtalelse fra en af hvalfangerne.

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic