Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Lysere tider for Kinas landbrugsdyr: Dyrevenner får millioner til at hjælpe dyrene

9/4/2017

En britisk dyreværnsorganisation skal styrke dyrevelfærden i Kinas landbrug. Der er sket meget i kinesernes bevidsthed om dyr de seneste år, mener flere organisationer.

Kina er ikke just kendt for at stille særligt høje krav til dyrevelfærden i landbruget, men det skal der ændres på. Landets myndigheder indleder nemlig et samarbejde med den britiske dyreværnsorganisationen RSPCA, som de næste to år skal hjælpe landbrugene med at implementere dyrevelfærd efter vestlige standarder.

 

Det skriver branchemediet Global Meat News.

 

RSPCA skal arbejde tæt sammen med den kinesiske organisation International Cooperation Committee of Animal Welfare om at skabe dialog med både landbruget, detailkæderne og andre stakeholdere i Kina for at hjælpe dem med at løfte velfærden blandt dyrene og arbejde med en mærkningsordning i stil med den, som RSPCA kører med i Storbritannien; RSPCA Assured.

 

 

"Et kæmpe skridt fremad"

RSPCA har fået tildelt ca. 3,2 mio. kr. fra den amerikanske fond Open Philanthropy Project for at drive projektet.

 

"Bevillingen er et kæmpe skridt fremad for vores arbejde med at styrke dyrevelfærden i Kina," siger Paul Littlefair, international leder i RSPCA, ifølge Global Meat News.

 

"Der er en stor og voksende lyst både hos politikerne og befolkningen for at producere mad på etiske vilkår og en pålidelig fødevaremærkning. Størrelsen på det kinesiske landbrug betyder, at det her er en stor mulighed for at lave en ekstremt bred og vedvarende påvirkning af dyrevelfærden," tilføjer han.

 

 

Holdningen er ved at ændre sig i Kina

Dyreværnslove er mangelfulde i Kina - der er for eksempel ingen lovkrav om human aflivning, og mange af de praksisser, som man i EU forsøger at udfase eller minimere, er her gængse metoder. Det var først sidste år, at de kinesiske myndigheder begyndte at arbejde på et udkast til et sæt standarder, der berører aflivningsmetoderne.

 

De seneste par år er der dog kommet mere fokus på dyrevelfærd, og Petas koordinator for projekter i Asien Layla Wen udtalte sidste år, at landets yngre generation i stigende grad går op i emnet. 

 

En meningsmåling foretaget af World Animal Protection (Wap) sidste år viste også, at næsten 90 pct. af de kinesiske forbrugere er villige til at betale mere for svinekød med højere dyrevelfærd.

 

I den forbindelse udtalte Chu Xueqin, kampagnemanager for Waps kinesiske afdeling:

 

"Der er en stigende bevidsthed blandt kineserne om vigtigheden af dyrevelfærd og en stigende efterspørgsel på, at det mad, vi spiser, kommer fra landbrugsdyr med en højere livskvalitet."

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic