Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Forskere fremlægger plan: Sådan kan global opvarmning bremses

7/4/2017

Det skal være langt dyrere at udlede CO2, og vi er nødt til at fjerne CO2 fra atmosfæren. Forskere har udarbejdet en konkret plan for at skabe en CO2-neutral verden.

En markant højere afgift på udledningen af CO2 og fortsatte investeringer i vedvarende energi kan hjælpe os med at opfylde målsætningen i klimaaftalen fra Paris.

 

I et nyt studie har et hold af internationale forskere fremlagt deres plan for, hvordan den globale opvarmning kan bremses, så vi holder den under 2 gradersgrænsen vedtaget i klimaaftalen. Det skriver flere medier.

 

"Det er nødvendigt, at vores civilisation når et socio-økonomisk vendepunkt snart, og denne plan viser, hvordan det kan ske. Her viser vi nogle helt konkrete værktøjer til at gøre verden fossilfri i 2050. Virksomheder, som prøver at undgå at tage disse skridt og bliver ved med at træde vand vil gå glip af den næste industrielle revolution og dermed forglippe muligheden for en profitabel fremtid," siger Hans Joachim Schellnhuber, leder af Potsdam Institute for Climate Impact Research, ifølge ScienceDaily.com.

 

 

Udledningen skal halveres for hvert årti

Forskerne vurderer, at drivhusgasudledningen skal toppe i 2020, hvorefter vi for hvert årti frem mod 2050 skal halvere vores emissioner, så de falder fra 40 mia. ton CO2 i 2020 til 20 mia. ton i 2030 og fremdeles. Værktøjet til at få skåret så dybt i udledningerne er en stigende afgift på CO2; fra 50 dollars per ton i 2020 til 400 dollars per ton i 2050. Lige nu koster det i EU godt 5 dollars at udlede et ton CO2.


Samtidig skal andelen af vedvarende energi fordobles mellem hvert femte og syvende år, vi skal have gang i produktionen af teknologier, der kan fjerne CO2 fra atmosfæren, og så skal vi hurtigst muligt reducere vores udledninger af drivhusgasser forbundet med landbrug og skovrydning.

 

"Vi er allerede begyndt at gå i den retning. I det seneste årti er andelen af vedvarende energi i energisektoren blevet fordoblet hvert 5,5 år. Hvis fordoblingen fortsætter med samme hast, vil fossile brændstoffer blive udfaset i energisektoren længe før 2050," siger studiets hovedforfatter Johan Rockström, leder af Stockholm Resilience Centre, Stockholm University, ifølge ScienceDaily.com.

FN's klimachef under forhandlingerne i Paris i 2015, Christina Figueres, kalder planen "visionær".

 

"Jeg synes ikke, at det er ønsketænkning. Jeg synes, at det er visionær tænkning," siger hun til nyhedsbureauet Reuters.

 

Studiet - eller planen om man vil - er publiceret i tidsskriftet Science.

 

 

Sådan halverer vi emissionerne hvert årti frem mod 2050:

  • 2020: Fjern støtten til fossile brændstoffer. Sæt en pris på hvert ton CO2, der udledes, på 50 dollars. Afgiften skal være på 400 dollars i 2050. Vi skal begynde at teste metoder til at trække CO2 ud af atmosfæren.

  • 2030: Kul skal ud af energimikset. Bygningssektoren skal være helt CO2-neutral, og mange byer vil være CO2-neutrale. 1-2 gigaton CO2 skal trækkes ud af atmosfæren.

  • 2030: Olie skal ud af energimikset i begyndelsen af dette årti. Europe indleder årtiet med næsten ingen emissioner, mens andre kontinenter slutter årtiet på den måde.

  • 2050: Den globale økonomi vil være CO2-neutral.

Læs også: Danmarks CO2-udledning er steget

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic