Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

CO2-niveauet stiger med rekordhast

12/3/2017

Stigningen af CO2 i atmosfæren har taget fart - klodens atmosfære er slet ikke vant til så høje stigninger, advarer forsker. Samtidig er der stor risiko for, at Arktis bliver isfri om sommeren.

Det nuværende CO2-niveau i atmosfæren har med stor sandsynlighed ikke været så højt, mens mennesket har eksisteret, og stigningen i niveauet er accelereret.

 

Ifølge de seneste data fra Environmental System Research Laboratory (ESRL), der hører under det amerikanske forskningsinstitut National Oceanic and Administration (Noaa), er den årlige stigning tilmed rekordhøj. Det skriver mediet Climate Central.

 

I 2015 og 2016 steg CO2-niveauet ved målestationen Mauna Loa med hhv. 3,03 og 3,00 ppm (partikler per million) på årsbasis. Det er første gang i ESRL's 59-årige historie med disse målinger, at den årlige forhøjelse ligger på 3 ppm. Så markante stigninger er Jordens atmosfære slet ikke vant til.

 

"Hastigheden, som CO2-niveauet er steget med i løbet af det seneste årti, er 100 til 200 gange hurtigere, end hvad kloden gennemgik i perioden efter den seneste istid," siger Pieter Tans, atmosfærisk forsker ved ESRL, ifølge Climate Central.

 

"Det er et chok for atmosfæren," tilføjer han.

 

El Niño har spillet en rolle

Naturfænomenet El Niño har bidraget til den høje stigning, men den primære årsag er menneskets fortsatte udledning af drivhusgasser, og den årlige stigning er da også blevet større og større: I 1960'erne lå den på knap 1 ppm om året, mens den i første halvdel af 2010'erne har ligget på ca. 2,4 ppm. Forventningen er, at stigningen i 2017 bliver på 2,5 ppm.

 

CO2-niveauet ved Mauna Loa var sidste år på gennemsnitligt 405,1 ppm - en stigning på godt 40 pct. i forhold til det førindustrielle niveau, som var på ca. 280 ppm. Årsagen til, at niveauet ændrer sig i løbet af året, er, at der er sæsonudsving i, hvor meget CO2 planter kan optage, og hvor meget mennesker udleder.

Ved hjælp af iskerneboringer har forskere fastslået, at CO2-indholdet har varieret mellem 180-280 PPM de seneste 800.000 år. Dermed skal vi længere tilbage i historien for at finde frem til, hvornår niveauet sidst blev matchet. 

 

Et forskningsstudie fra 2009 pegede på, at det daværende CO2-indhold ikke var set lignende i mindst 15 millioner år, mens forskerne bag et studie fra 2011 vurderede, at det er noget kortere tid siden, nemlig to millioner år. 

 

I takt med den øgede CO2-udledning er klodens temperatur steget med ca. 1 grad celsius, og det har ført til faldende mængder is både i Arktis og Antarktis, hvoraf sidstnævnte ellers i flere år har været forskånet for de højere temperaturer - sandsynligvis pga. kølige havstrømme.

 

Havet stiger også, både på grund af smeltningen af is, der tilfører havet mere vand, men også fordi varmere vand udvider sig - lige nu er stigningen ifølge Nasa på 3,4 mm. gennemsnitligt om året - nogle steder stiger det mere, andre steder mindre.

 

 

Risiko for et isfrit Arktis om sommeren

En ny gennemgang af prognoserne for isens udvikling ved Arktis viser desuden, at selvom verden opnår målet i Parisaftalen om en maksimal global opvarmning på to grader, kan det ikke nødvendigvis forhindre, at Arktis bliver isfri om sommeren. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

 

Forskerne James Screen og Daniel Williamson fra det britiske Exeter University skriver i deres gennemgang, som er udgivet i tidsskriftet Nature Climate Change, at der er 39 procents risiko for, at Arktis i dette århundrede vil blive isfri i sommerperioden, hvis kloden opvarmes med to grader. Holdes opvarmningen under 1,5 grader, kan sådan et scenario næsten med sikkerhed undgås.

 

De vurderer desuden, at klodens temperaturstigning vil nå 3 grader celsius i forhold til det førindustrielle niveau baseret på den nuværende tendens. Det betyder, at der vil være 73 procents risiko for et isfrit Arktis om sommeren.


Ifølge Tor Eldevik, professor ved Bjerknes Centre for Climate Research ved Universitetet i Bergen i Norge, er isens omfang om sommeren næsten halveret på blot 40 år.

 

Den når sit største omfang i marts og det mindste i september, og definitionen på isfri er, at havisen fylder under 1 mio. km2.

 

Lidt gode nyheder er der imidlertid fra Storbritannien, hvor CO2-udledning sidste år var på sit laveste siden 1894 - med undtagelse af en periode i 1920'erne. Årsagen til faldet skyldes markant mindre brug af kul i energiproduktionen.

 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic