Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Bruxelles forbyder foie gras: "Det er tortur"

8/3/2017

Tvangsfodring af gæs og ænder for at producere foie gras bliver nu forbudt i den belgiske region Bruxelles. Håbet er, at forbuddet spreder sig til resten af landet, som er et af de få lande i Europa, der stadig tillader produktionen.

Foie gras, der produceres ved at tvangsfodre ænder, er nu blevet forbudt i den belgiske region Bruxelles, hvori hovedstaden af samme navn ligger. Det skriver expatica.com.

 

Tiltaget er dog symbolsk, da foie gras slet ikke produceres i regionen, men Bianca Debaets, der har det politiske ansvar for dyrevelfærd i staten, håber, at loven vil sprede sig til resten af landet. 

 

"Tvangsfodring er rent ud sagt tortur. Jeg kan ikke tillade det. Dyrene er tvunget til at indtage store mængder foder. Det skaber en masse stress for dyret, og de får besvær med vejrtrækningen. Dyrets lever kan vokse til at veje op mod ét kilo - under normale omstændigheder ville den knap nok veje 100 gram," siger Bianca Debaets ifølge expatica.com.

 

En meningsmåling foretaget i forbindelse med lovforslaget viste, at 84 pct. af borgerne bakker op om at forbyde tvangsfodring af dyr.

 

 

Har sendt brev til ministeren

Tiltaget får ros fra dyreværnsorganisationerne Peta og Mercy For Animals. Peta har nu sendt et brev til landets landbrugsminister, hvori han opfordres til at forbyde produktionen i hele landet. 

 

"Det er svært at forestille sig noget mere uetisk end foie gras-industrien, hvor de ansatte stikker lange metalrør ned i ændernes og gæssenes hals for at pumpe store mængder korn ned i deres maver flere gange om dagen," skriver Peta på sin hjemmeside i forbindelse med nyheden.

 

Danmark er et af flere lande, der allerede har forbudt produktionen - herhjemme er det dog stadig fuldt lovligt at importere og købe foie gras.

 

Belgien, Spanien, Frankrig, Ungarn og Spanien er lige nu de eneste fem EU-lande, der producerer foie gras.

 

Øverst i artiklen ses en undercover-video fra foie gras-produktionen optaget af Peta.

 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic