Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Her er den sandsynlige årsag til badende Bahamas-grises mystiske død

4/3/2017

Flere af de berømte badende grise på Bahamas døde for nyligt under mystiske omstændigheder. Mistanken blev rettet mod turisterne, men nu viser obduktioner, at dødsårsagen sandsynligvis kom fra naturen selv.

Det var efter alt at dømme et for stort indtag af sand, som kostede flere af de berømte Bahamas-grise livet. Det viser en obduktion af nogle af grisene, oplyser et lokalmedie ifølge Inside Edition CBS

 

Mistanken var ellers blevet rettet mod turister, som åbenbart i flere tilfælde har forsøgt at give grisene alkohol.

 

"Vi har haft de grise i næsten 30 år, og sådan noget her er aldrig før sket, men nu bliver vi nødt til at regulere det. Lige nu er det overvældende med folk, der tager mad med - alle gør, hvad der passer dem. Vi har folk, som giver grisene øl, rom, rider på dem - alt muligt," sagde en af grisenes ejere Wayde Nixon, som efterfølgende har været i dialog med myndighederne om at få indført et forbud mod, at turister fodrer grisene.

 

 

Uvist hvordan grisene er havnet på øen

Kim Aranha, præsident for dyreværnsorganisationen Bahamas Human Society Animal Group, var påpasselig med at drage forhastede konklusioner og påpegede, at grisene også ved et uheld kunne have spist noget giftigt - han er dog bekendt med, at folk gennem årene har forsøgt at drikke grisene fulde.

 

The Nassau Guardian har berettet, at omtrent 15 grise stadig lever og har det godt, mens The Independent har skrevet, at antallet er uklart, da der også har været forlydender om, at der blot er syv-otte grise tilbage.

 

Det er uvist, hvordan grisene oprindeligt er endt på Bahamas-øen Big Major Cay - arten er ikke indfødt, og øen er ubeboet.

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globaklebn.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic