Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Badende grise er døde under mystiske omstændigheder

2/3/2017

De fritgående, badende grise på Bahamas er en turistattraktion. Flere af dem er dog døde pludseligt under mystiske omstændigheder, og nu langer en af grisenes ejere ud efter turisterne.

I 30 år har en flok grise frit kunnet svømme rundt ud for Big Major Cay på Bahamas og de er efterhånden blevet både et vartegn for øen og et yndet turistmål - de har endda deres egen hjemmeside.

 

Turister har hidtil haft mulighed for både at ae grisene, fodre og svømme med dem, men efter at syv af grisene er fundet døde under mystiske omstændigheder, vil der blive ændret på det: Fremover vil fodring af grisene være forbudt. Det skriver The Independent.

 

Endnu er dødsårsagen ikke fastlagt, men en af deres ejere - Wayde Nixon - fortæller til mediet The Nassau Guardian, at grisene havde fået noget "forkert føde". De modtog efterfølgende dyrelægebehandling, men stod ikke til at redde.

 

- "Vi har haft de grise i næsten 30 år, og sådan noget her er aldrig før sket, men nu bliver vi nødt til at regulere det. Lige nu er det overvældende med folk, der tager mad med - alle gør, hvad der passer dem. Vi har folk, som giver grisene øl, rom, rider på dem - alt muligt," siger Wayde Nixon, som siden hændelsen har været i dialog med myndighederne om fodringsreglerne.

 

 

Uvist hvordan grisene er endt på øen

Det er dog slet ikke sikkert, at turister har haft noget med grisenes død at gøre, mener Kim Aranha, præsident for dyreværnsorganisationen Bahamas Human Society Animal Group.

 

- "Det kan være, at det bare er et forfærdeligt uheld, hvor de har spist noget giftigt," siger han og tilføjer, at han også er bekendt med, at turister gennem årene har forsøgt at drikke grisene fulde. 

 

The Nassau Guardian beretter, at omtrent 15 grise stadig lever og har det godt, mens The Independent skriver, at antallet er uklart, da der også har været forlydender om, at der blot er syv-otte grise tilbage.

 

Det er uvist, hvordan grisene oprindeligt er endt på Big Major Cay - arten er ikke indfødt, og øen er ubeboet.

 

Se en video af de svømmende grise øverst i artiklen.

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk 

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic