Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Minister: Tænk jer godt om før I køber en dieselbil

26/2/2017

Luften i London er sundhedsskadelig. Det får nu den britiske transportminister til at advare folk mod at købe dieselbiler - i stedet bør man gå efter de mest miljøvenlige køretøjer.

Tusindvis af børn indånder sundhedsskadelig luft i London. 802 dag- og uddannelsesinstitutioner ligger i områder, hvor luften er så forurenet, at det udgør en trussel for helbredet. 

 

Det skriver The Guardian på baggrund af en ny rapport udarbejdet på anmodning af byens borgmester Sadiq Khan. 

 

De opsigtsvækkende resultater får nu den britiske transportminister Chris Grayling til at opfordre folk til at købe mere miljøvenlige biler - og helst undgå dieselbiler, der udleder relativt store mængder NOx-gasser. Eksempelvis kan en af NOx-varianterne - kvælstofdioxid (NO2) - ved høje niveauer skade luftvejene.

 

- "Folk bør overveje grundigt, hvad deres behov er - hvor de skal køre henne - og bør bestræbe sig på at købe den bil, der forurener mindst. Jeg tror ikke, at diesel forsvinder, men de, der køber en bil for at køre rundt i en travl by, bør overveje at købe en lavemissions-bil frem for en diesel," siger minister Chris Grayling til Daily Mail
 

 

Læge advarer mod langvarige skader

Om selve undersøgelsen udtaler læge og ekspert inden for luftveje Francis Gilchrist fra Royal Stoke University Hospital til The Guardian:

 

- "Hvis ikke der gøres noget ved luftforureningen, vil disse problemer blive værre og værre. Det er dybt bekymrende, at luftforurening påvirker børns lunger - det kan øge risikoen for luftvejssygdomme såsom astma, og det gør ellers raske børn mere modtagelige over for gentagne infektioner i brystet."

 

Han tilføjer, at forureningen især er farlig for børn, fordi deres organer stadig er ved at udvikle sig, og hvis først deres lunger er blevet beskadiget, vil det sandsynligvis berøre dem resten af livet.

 

 

Borgmestre vil udfase dieselbiler

Forurening er blevet så stort et problem i flere af verdens storbyer, at borgmestrene i de fire millionbyer Paris, Mexico City, Madrid og Athen sidste år meddelte, at de vil have udfaset dieselbiler i byerne. Londons Sadiq Khan vil indføre en lavemissions-zone og afviser heller ikke yderligere tiltag.

 

En undersøgelse fra 2015 viste noget overraskende, at personbiler på diesel faktisk udleder flere sundhedsskadelige partikler end diesellastbiler og -busser. Desuden har målinger fra vejene vist, at dieselbiler som regel udleder markant flere partikler, end producenter hævder; nye dieselbiler udsender gennemsnitligt 7,1 gange flere skadelige kvælstof-ilter (NOx), end de er godkendt til. 

 

Benzinbilen har tidligere været betragtet som alternativet, der kører kortere på literen og udleder mere CO2 end dieselbilen, men samtidig udleder færre skadelige partikler. Det blev der imidlertid ændret på, da man for få år siden indførte teknologien kendt som direkte indsprøjtning. Den gør motoren mere effektiv, men betyder også, at benzinbiler med teknologien udleder langt flere skadelige partikler. Et relativt billigt filter kan afværge den øgede forurening, men det er ikke obligatorisk, at producenterne udstyrer bilerne med det.

 

Ifølge miljøorganisationen Transport & Environment, der har fokus på transportsektoren, mister over 400.000 europæere hvert år livet som følge af luftforurening, og et konservativt estimat lyder, at den økonomisk omkostning forbundet med forureningen er på 330 mia. euro årligt. 

 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic