Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Cirkus giver comeback til elefanter

22/2/2017

Et amerikansk cirkus blev hyldet af dyrevelfærdsforkæmpere, da det valgte at stoppe med dyreshows. Nu har ledelsen ændret holdning på grund af økonomi.

Dyrene vender tilbage til det amerikanske Melha Shrine Circus. Det er ellers ikke mere end et lille års tid siden, at ledelsen meldte ud, at det var slut med dyreshows, men faldende indtægter betyder nu, at cirkusset igen vil have elefanter, tigre og hunde til at underholde gæsterne. Det skriver nyhedsbureauet AP.

 

Ifølge ledelsen blev 2016 det første år i cirkussets 63 år lange historie med underskud på grund af et fald i antallet af gæster, som man mener skyldes udeladelsen af dyr.

 

- "Vi oplevede, at folk bad om at få pengene tilbage, da de fandt ud af, at der ikke var nogen dyr," siger bestyrelsesformand Allen Zippin til AP.


Dyreværnsorganisationen Peta, der roste Melha Shrine Circus sidste år, kritiserer nu cirkusset for beslutningen.

 

- "Beslutningen om at bringe dyrene tilbage er dum, kortsigtet og ude af føling med folk," siger Rachel Mathews, leder af Petas juridiske afdeling for dyr i fangenskab.

 

 

Andre cirkusser klarer sig uden dyr

Præsident for Western Massachusetts Animal Rights Advocates Sheryl Becker, der ellers selv er stor tilhænger af cirkusset, har for nylig startet en underskriftsindsamling, som skal få cirkusset til igen at droppe dyrene. Hun henviser til, at mange andre cirkusser med stor cirkus undlader at bruge dyr, herunder Cirque du Soleil og Circus Smirkus.

 

Allen Zippin anerkender dyreforkæmpernes arbejde og siger, at han selv forudser en dag, hvor alle cirkusser har udfaset brugen af dyr i deres shows.

Se her et nyhedsindslag fra sidste år, da Peta hyldede Melha Shrine Circus for at have droppet dyr i sine shows.

 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic