Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Fleecetrøjer er et kæmpe miljøproblem - sådan gør du noget ved det

17/2/2017

Syntetiske fibre havner i naturen og udgør et globalt miljøproblem, men nu kan en ny tysk opfindelse bremse forureningen fra populære beklædningsgenstande.

En af de hidtil mest delte artikler fra Globalen er artiklen "Fleecetrøjer er et kæmpe problem for miljøet" fra den 6. juli 2016. Artiklen beskriver det verdensomspændende miljøproblem, som syntetiske fibre fra eksempelvis fleecetøj udgør, når de skylles ud i naturen ved tøjvask. Fibrene nedbrydes ikke, er ofte behandlet med kemikalier og kan binde sig til giftige kemikalier i naturen.

 

Nu har to tyske butiksejere - Alexander Nolte og Oliver Spies - imidlertid fundet, hvad der kan være en løsning på problemet: En særlig vaskepose, som det syntetiske tøj skal vaskes i for at opsamle mikrofibrene. Det skriver The Guardian.

 

De to lever selv af at sælge fleecetøj i deres fire butikker og var derfor i noget af et dilemma.

 

- "Vi sagde: 'Enten stopper vi med at sælge fleece, eller også må vi finde en løsning'," siger Alexander Nolte til The Guardian.

 

 

Deres vaskepose - Guppy Friend - er endnu ikke kommet i handlen, men om under to uger vil de folk, som har støttet initiativet på crowdfundingsiden Kickstarter som de første modtage poserne - herefter vil den blive solgt til almindelige kunder. Prisen er ikke offentliggjort, men ventes at ligge på mellem 20 og 30 dollars - så holder posen da også til flere hundrede vaske, viser test.

 

De to kompagnoner har arbejdet med det tyske forskningsinstitut Fraunhofer om at udvikle vaskeposen. Den er lavet af nylon, og udformet så vaskemidlet kan komme ind i posen, mens fibrene afholdes fra at komme ud. Fibrene ophober sig i posen og kan efterfølgende fjernes og smides i skraldespanden.

 

De to arbejder deusden på en mærkningsordning, der viser, hvor mange fibre hvert stykke tøj afgiver. De håber, at forbrugerne dermed vælger tøj af højere kvalitet, som ikke mister så mange fibre i vaskeprocessen.

 

Et nyligt studie af forskere fra University of California, Santa Barbara, peger på, at mikrofibre fra tøj forurener havet og floderne på samme måde, som man ser det med mikroplast fra kosmetikprodukter.

 

Ifølge studiet udleder en syntetisk fleecejakke 1,7 gram mikrofibre ved hver vask, mens ældre jakker udleder dobbelt så mange fibre som nye jakker. Og ifølge miljøorganisationen Plastic Soup Foundation frigøres 4.500 mikroskopiske fibre fra hvert eneste gram tøj, når man vasker det.

 

 

De syntetiske fibre har en negativ effekt på små organismer og har desuden vist sig at påvirke dyrs adfærd. Forskere ved University of Exeter har fodret krabber med mad, der var forurenet af fibrene, og observerede, at krabberne begyndte at spise mindre føde, hvilket påvirker væksten.

 

Denne animationsvideo forklarer, hvordan syntetiske fibre havner i miljøet. 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic