Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

USA: Politiker vil nedlægge landets miljøstyrelse

10/2/2017

Mens Donald Trump har varslet massive nedskæringer i den amerikanske miljøstyrelse, går en af hans partifæller endnu længere med et lovforslag: Styrelsen skal lukke og slukke.

Ved udgangen af 2018 skal USA's miljøstyrelse The Environmental Protection Agency (EPA) lukke og slukke. Det mener republikaneren Matt Gaetz, som har fremsat et lovforslag om at skrotte Epa helt.

 

Det skriver Huffington Post, som er kommet i besiddelse af en e-mail fra Matt Gaetz sendt til en række andre politikere, som muligvis vil være med til at stå bag forslaget.

 

Ifølge Matt Gaetz gør EPA's miljøregler det for svært at drive virksomhed i landet.

 

- "Det er på tide at tage lovgivningen fra EPA og lukke det permanent", skriver han og anklager EPA for at misbruge sin magt og være dyr at drive.

 

 

 

Markant nedskæringer på vej

Lovforslaget møder opbakning fra flere republikanere, men Ann Carlson, professor i miljøret ved University of California-Los Angeles Law School, har tidligere udtalt, at det vil være meget svært at få tilstrækkelig opbakning - især fra befolkningen - til at lukke EPA.

 

Præsident Donald Trump har allerede varslet markante nedskæringer i miljøstyrelsen, og ifølge mediet Axios vil han skære omtrent 800 mio. dollars af det samlede budget på 8 mia. dollars. Myron Ebelle, der ledte EPA i overgangsfasen mellem Donald Trump og tidligere præsident Barack Obama, har desuden foreslået, at man fyrer 10.000 af de i alt 15.000 ansatte.

Tidligere ansatte advarer mod Trumps kandidat

Donald Trump har nomineret den 48-årige advokat og partifælle Scott Pruitt til at lede EPA - på trods af at Scott Pruitt som advokat har ført adskillige retssager mod netop EPA på grund af styrelsens miljøregler.

 

Han er endnu ikke godkendt af Kongressen, og står det til 447 tidligere ansatte i EPA, bliver han det heller ikke. I et brev skriver de ifølge Washington Post, at politikerne bør afvise ham, fordi han har modarbejdet EPA's miljøarbejde, og han aldrig har taget initiativer til miljøforbedringer i sin hjemstat.

 

- "Enhver EPA-administrator har en grundlæggende forpligtelse til at handle i offentlighedens interessere ud fra den gældende lov og nyeste videnskab. Hr. Pruitts historik rejser alvorlige spørgsmål om, hvis interesser han har varetaget, og om han bakker op om de gamle grundpiller i USA's miljølovgivning," står der i brevet, hvori afsenderne gør opmærksom på, at de har arbejdet under både republikanske og demokratiske præsidenter.

 

Se Scotts Pruitts høring her. Se også et indslag om Gaetz' lovforslag øverst i artiklen.

 

Ganske usædvanligt demonstrerede nuværende EPA-medarbejdere forleden i Chicago mod Scott Pruitt samt Trump-administrationens planer om at fjerne en del af styrelsens beføjelser.

 

Scott Pruitt er et kontroversielt valg, fordi stadig har flere retssager kørende mod EPA, som han altså inden længe kan stå i spidsen for. Han har desuden tætte bånd til den fossile industri og har sået tvivl om menneskets rolle i klimaforandringerne.

 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic