Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

USA vil "helt sikkert" ændre klimakurs

31/1/2017

"Trump har gjort det klart, at han vil trække USA ud af klimaaftalen", siger en ledende klimabenægter fra Donald Trumps overgangshold. Og det kan ske snart.

Det kan ske allerede i dag, tirsdag, eller det kan ske som del af en større pakke senere, at Donald Trump trækker USA ud af klimaaftalen fra Paris.

 

Det sagde Myron Ebell, der ledte Donald Trumps overgangshold for miljømyndigheden Environmental Protection Agency (Epa), mandag til et pressemøde i London. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

 

- "USA vil helt sikkert ændre kurs på klimapolitikken. Trump har gjort det klart, at han vil trække landet fra Parisaftalen. Han kan gøre det med et dekret i morgen (tirsdag, red.), eller han kan gøre det som del af en større pakke," sagde Myron Ebell.

 

 

Bekymring i EU

Det er endnu uklart, hvilken tilgang Donald Trump i så fald vil vælge, hvis - eller når - han vil

trække USA ud af aftalen. Den er nemlig udformet sådan, at ethvert land, der vil trække sig, skal vente fire år, fra beslutningen er truffet, til det kan ske. En hurtigere mulighed er at trække sig fra den overordnede traktat fra 1992, som Parisaftalen hører under.

 

Rex Tillerson, der er nomineret som den næste udenrigsminister, har sagt, at han foretrækker, at USA bliver i aftalen for at holde en plads ved forhandlingsbordet, men Myron Ebell tror, at Donald Trump er fuldstændig ligeglad med pladsen.

 

 

Fra EU lyder bekymring over planen, fortæller Europa-Kommissionens vicepræsident, Maros Sefcovic, ifølge Reuters.

 

- "Hvis den amerikanske administrationen beslutter sig for at gå i en anden retning, tror jeg, at den før eller siden er nødt til at komme tilbage, når den har indset, at klimaforandringerne rent faktisk er i gang," tilføjer han.

 

 

Kendt klimabenægter

Myron Ebell er kendt for at at benægte, at klimaforandringerne er menneskeskabte - og at de overhovedet forekommer, i sådan en grad som forskning viser. Han har antydet, at klimaforskere verden over er del af en større politisk bevægelse, hvor de bl.a. overdriver klimaændringernes konsekvenser. Han er desuden indædt modstander af loven, der beskytter truede dyrearter - The Endangered Species Act - fordi den ifølge ham skader ejendomsretten.

 

Han er direktør for afdelingen Global Warming and International Environmental Policy ved den libertarianske tænketank Competitive Enterprise Institute. Han er imidlertid ikke selv klimaforsker, men uddannet inden for filosofi og politisk teori.

 

Forsker Gavin Schmidt, der er leder af the Goddard Institute for Space Studies ved Nasa, har ikke meget til overs for Ebells klimasyn:

 

- "Han ved ikke rigtig noget om forskning."

 

Se et indslag om Myron Ebell øverst i artiklen.

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic