Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Blev hund mishandlet under filmoptagelser? Dyrevenner suspenderer medarbejder

19/1/2017

Peta opfordrer til boykot af ny film, og American Humane, der overvåger filmproduktioner med dyr, har suspenderet en medarbejder. Et opsigtsvækkende klip er i centrum.

 

Et godt ét minut langt videoklip af en tilsyneladende skræmt schæferhund har skabt noget af et pr-mareridt for den kommende film "A Dog's Purpose" med Dennis Quaid og Britt Robertson i hovedrollerne.

 

I hvert fald opfordrer dyreværnsorganisationen Peta ifølge Variety alle hundeelskere til at boykotte filmen, og på filmdatabasen IMDB's hjemmeside scorer filmen sølle 1,1 i brugerbedømmelser. Overskriften på den fremhævede brugeranmeldelse lyder "De mishandlede dyr, da de indspillede filmen".

 

 

Videoklippet, der har vakt vrede, er fra indspilninger i november 2015 og netop offentliggjort af tabloidmediet TMZ, hvor man ser schæferhunden Hercules, som tydeligvis imod sin vilje skubbes ned i et bassin med bølgende vand. Hercules' træner forsøger forgæves at få hunden ned i vandet, hvortil en person uden for billedet siger: "Han skal bare skubbes i".

 

På et tidspunkt får Hercules poterne dyppet, men formår selv at springe tilbage på bassinkanten, før han atter skubbes i.

 

Se videoen herunder:

 

Sagen undersøges nu nærmere 

Episoden får nu foreningen American Humane, der er kendt for at føre tilsyn med filmproduktioner med dyr og stå bag forsikringen "No animals were harmed", til at suspendere den medarbejder, som arbejdede på filmsættet, mens sagen undersøges nærmere.

 

Folkene bag filmen reagerer forskelligt på optagelserne. Produktionsselskabet Amblin Entertainment og distributøren Universal Pictures har udgivet en fælles udtalelse, hvori de nævner, at optagelsen er redigeret, og at retningslinjerne for en etisk og sikker behandling af dyrene er blevet fulgt. 

 

- "Amblin er sikker på, at der blev udvist stor omsorg og god behandling af både schæferhunden Hercules og alle andre dyr, som var med i filmen. Der var adskillige dage med øvelser af vandscenen for at sikre, at Hercules var tryg ved alle stuntene. Da scenen så skulle optages, ville Hercles ikke udføre det stunt, der er vist i klippet, så Amblin produktionsholdet besluttede at stoppe med at filme scenen. Hercules er sund og rask," står der bl.a. i udtalelsen ifølge Variety.

 

 

Instruktør: Uacceptabelt

Gavin Polone, en af filmens producere, tager dog afstand fra episoden: "Havde jeg været på sættet, var det her aldrig sket. Denne film blev lavet, på grund af hvordan jeg har det med dyr. Det her skete for 15 måneder siden og skulle være blevet undersøgt til bunds med det samme," siger han til Variety.

 

Filmens instruktør Lasse Hallström udtaler ifølge Washington Post, at han heller ikke var til stede, da episoden fandt sted og kalder den "uacceptabel". På sin Twitter-profil - der dog ikke er verificeret - skriver han, at episoden undersøges.

TMZ hævder imidlertid, at Lasse Hallström ifølge deres oplysninger var til stede under optagelsen.

 

Filmen har premiere i USA den 27. januar. 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic