Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Tysk miljøstyrelse: Animalske produkter skader og skal være dyrere

12/1/2017

Mejeri- og kødprodukter er langt mere klimabelastende end planteprodukter, og det skal afspejle sig i prisen, mener den tyske miljøstyrelse. Forslaget er kontroversielt, men er også set i både Danmark og Sverige

Produktionen af kød- og mejeriprodukter er så klimabelastende, at priserne på produkterne bør hæves. Samtidig skal frugt og grønt gøres billigere på længere sigt.

 

Det konkluderer den tyske miljøstyrelse Umweltbundesamt (Uba) i en ny rapport, hvori det fremgår, at den animalske landbrugsprodukti er en storudleder af gasser som metan - en mere opvarmende gas end CO2 - og nitrogenmonoxid (NO). Det skriver mediet Euractiv.com.

 

 

Tyske fødevarer nyder godt af en lav moms på 7 pct., men Uba finder det urimeligt, at

eksempelvis kød får pålagt samme lave moms som hvede, der slet ikke er lige så klimabelastende. Ifølge rapporten kan et kilo oksekød udlede op mod 28 kg CO2-ækvivalenter, mens den samme mængde frugt og grønt typisk udleder blot 1 kg.

 

- "I fremtiden bør animalske fødevareprodukter blive pålagt de normale 19 pct. Så kan staten bruge de ekstra milliarder, den får ind, på at sænke de 7 pct. yderligere. Det kan hjælpe med at sænke priserne på frugt og grønt eller offentlig transport. Begge dele vil være godt for klimaet og til gavn for borgerne," siger Maria Krautzberger, præsident for Uba, ifølge Euractiv.com.

 

 

Kritik: For meget støtte til klimaskadelige foretagender

Uba kritiserer også den tyske regering for at give alt for meget statsstøtte til forurenende tiltag, der risikerer at sætte Tysklands klimaindsats over styr.

 

Thomas Gambke fra miljøpartiet Die Grünen mener dog ikke, at højere priser er vejen frem - han foretrækker i stedet, at man ved hjælp af lovgivningen gør landbruget mere klimavenligt.

 

I 2015 foreslog interesseorganisationen Svensk mat och miljöinformation (SMMI) også en afgift på kød grundet klimabelastningen. Og sidste år foreslog Det Etiske Råd samme fremgangsmetode i Danmark, og mens Alternativet bakker op, har forslaget dog ikke mødt opbakning fra flertallet i Folketinget.

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic