Please reload

Seneste

Forsker: Fisk føler smerte stort set på samme måde som mennesker

October 18, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Klimaforsker til politikerne: I gør jo ingenting

9/1/2017

En enorm isflage er ved at rive sig løs i Antarktis, CO2-indholdet i atmosfæren stiger, kloden har kurs mod mere varme - og politikerne gør intet, mener en ledende forsker.

19,3 km.

 

Det er længden af det stykke is, som fortsat forbinder Larsen C-ishylden med en enorm isflage, der er ved at rive sig løs.

 

Sprækken mellem "moder"-ishylden Larsen C og det stykke is, der snart har frigjort sig, er nu ca. 130 km lang, og siden 2011 er sprækken vokset 80 km.

 

Hvis - eller snarere når - isen brækker af, mister Larsen C-ishylden et areal på knap 5.200 km2. Til sammenligning er Fyns areal 3.100 km2.

 

 

Risiko for at Golfstrømmen kollapser

Scenariet er med til at vise de grundlæggende ændringer, der lige nu sker i isens udbredelse på både Nord- og Sydpolen.

 

- "Hvor det tidligere var de små gletsjere, der smeltede, er det nu indlandsisen i Grønland og Antarktis, der mister masse, ligesom havisen både i nord og syd har en ekstrem lav udbredelse. Flere studier peger også på, at Golfstrømmen kan blive svækket eller måske helt kollapse," siger Sebastian Mernild, professor og direktør på klimaforskningscentret Nansensenteret i Bergen, Norge, til Jyllands-Posten, der skriver, at kloden har kurs mod mere varme og havstigninger på op mod seks meter.

 

Golfstrømmens svækkelse eller sågar kollaps vil ændre temperaturerne i flere regioner markant - bl.a. bidrager den med ca. seks graders varme i Nordeuropa. Den forventede svækkelse skyldes smeltevandet fra Grønlands indlandsis, der accelereres af voksende CO2-tæthed i atmosfæren.

 

 

Sebastian Mernild undrer sig over, at verdens politikere ikke reagerer mere stærkt på de klimaforandringer, vi nu er vidner til.

 

- "Selv om vi sidste år nåede en temperaturstigning på 1,3 grader, så reagerer man ikke. Der er ingen sammenhæng mellem det, man siger, man vil, og det, man gør," siger han til Jyllands-Posten og slår fast, at menneskets udledning af CO2 er en af hovedårsagerne til den globale opvarmning og dermed ændringerne i klimaet.

 

I 2015 steg mængden af CO2 i atmosfæren hurtigere, end man tidligere har kunnet måle på et enkelt år, og CO2-indholdet i atmosfæren er nu højere, end det sandsynligvis har været på noget andet tidspunkt i de seneste to millioner år.

 

Det har ført til en global opvarmning, der accelererede i anden halvdel af 1900-tallet og medførte sidste års varmerekord på omtrent 1,3 grader kun delvist hjulpet på vej af vejrfænomenet El Niño. Forventningen er, at 2017 bliver lidt køligere end 2016, men stadig et godt stykke over udgangspunktet fra før den industrielle revolution.

 

Forskningsleder Jens Hesselbjerg Christensen fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, siger til Jyllands-Posten, at vi skal vænne os til, at dette er det nye temperaturniveau på kloden. 

 

 

Usædvanligt høje temperaturer

Afslutningen på 2016 bød på usædvanligt høje temperaturer på den nordlige halvkugle ved Arktis. I midten af november blev der i visse områder målt temperaturer på op mod 20 grader celsius højere end normalt for årstiden.

 

Ifølge The U.S. Weather Channel målte mindst fem bøjer den 15. november lufttemperaturer på mellem 0 og plus 1,2 grader celsius. Det har betydet, at isens udbredelse i området er ekstraordinært lavt, og det i sig selv forstærker den globale opvarmning. Jo mindre lys is og jo mere mørkt hav, der er, desto mere varme absorberes af solen. Og jo mere lunt vand, der er omkring de stadigt mindre isstykker, desto hurtigere vil de smelte. Derfor oplever verden lige nu, at havets stigning accelererer. 

 

En analyse fra Climate Central, som er et internationalt samarbejde mellem universiteter og meteorologiske institutter, viser, at rekordvarmen på Nordpolen højst sandsynligt ikke ville forekomme uden den globale opvarmning. 

 

For 100 år siden var risikoen for en så omfattende varmebølge, som den Arktis har gennemgået i november og december, så lille, at forskerne ikke kunne sætte et præcist tal på, hvilket betyder, at risikoen ville have været under 0,1 pct. om året. Risikoen i det nuværende klima er blevet væsentligt større; ca. én gang hvert 50. år.

 

 

Danskerne skal forvente flere oversvømmelser

I sidste uge advarede oceanograf Kristine Madsen også om, at danskerne skal forberede sig på hyppige stormfloder i fremtiden. De såkaldte 20- og 100-års hændelser - altså stormfloder, der statistisk set forekommer hhv. hvert 20. og 100. år - vil fremover ske langt oftere grundet verdenshavenes stigning. 

 

- "De vandstande, vi i dag ser som ekstreme, bliver hverdagskost i forbindelse med stormfloder selv med en begrænset havstigning omkring Danmark. Og det sker, uden vi skruer på stormhyppigheden eller stormstyrken", sagde hun.

 

Hun vurderer, at havet vil være steget 30 cm i 2050, hvilket eksempelvis betyder, at en 100-års hændelse i København fremover vil forekomme hvert 10. år. 

 

DMI skriver på sin hjemmeside, at havets fremtidige stigning afhænger af, hvor hurtigt mennesket sænker udledningen af drivhusgasser, da det påvirker den globale gennemsnitstemperatur: "Med en hurtig og effektiv global indsats kan stigningen i det 21. århundrede formentlig holdes på 30 centimeter, men fortsatte udledninger i det nuværende tempo kan måske sende stigningen op over 1 meter."

 

 

Isen brækker snart af

På den sydlige halvkugle ved Antarktis følger forskere udviklingen i isens udbredelse tæt. I november fløj forskere fra Nasa over Larsen C-ishylden for at dokumentere sprækkens udbredelse, og grundet isens ustabilitet undlod forskere fra British Antarctic Survey at campere på isen i denne sæson.

 

Siden Nasas billeder fra november er sprækken vokset hele 18 km.

To andre ishylder - Larsen A og Larsen B - er allerede blevet markant mindre, og alt tyder på, at Larsen C snart følger denne udvikling, når isflagen brækker af. 

 

- "Hvis den ikke ryger af inden for de næste få måneder, bliver jeg forbavset," siger Adrian Luckman, professor ved Swansea University og projektleder af det britiske Project Midas, som overvåger Antarktis, til BBC

 

 

Havet kan stige 10 cm

At Larsen C-ishylden er ved at miste en stor del af sin is er ikke nødvendigvis en konsekvens af klimaforandringerne - det er en naturlig, geografisk proces, at ishylder mister stykker af is løbende. Men forskere spekulerer, om klimaforandringerne har fremskyndet processen.

 

Forsvinder Larsen C helt vil det ifølge nutidige estimater føre til en havstigning på 10 cm, idet ishylden opsamler en del af den vand, der flyder fra gletsjere i området - derfor virker den som en barriere for yderligere havstigninger.

 

Nylige satellitmålinger fra the U.S. National Snow and Ice Data Center (NSIDC) har desuden vist, at havisen i både Arktis og Antarktis nu smelter med en sådan hast, at isens areal samlet set er 3,84 mio. km2 mindre end sit gennemsnit for perioden 1981-2010. Hvilket nogenlunde svarer til størrelsen på Indien. 

 

 

Rapport: Klimaforandringerne ér i gang

En rapport fra World Meteorological Organization (WMO) udgivet i efteråret viste, at perioden 2011-2015 er den varmeste femårige periode målt, siden man begyndte at registrere de globale temperaturer i 1880. 

 

I rapporten konkluderer forskerne, at menneskeskabte klimaforandringer har bidraget til godt halvdelen af de ekstreme vejrfænomener i perioden. Nogle studier, som indgik i rapporten, fandt, at risikoen for hedebølger er øget med 10 gange.

 

"Klimaforandringernes effekter har gennemgående været tydelige på global skala siden 1980'erne: stigende temperaturer på kloden, både på lands og til vands, havet stiger, og der er en omfattende smeltning af is. Klimaændringerne har også øget risikoen for ekstreme vejrfænomener som hedebølger, rekordmeget regn og ødelæggende oversvømmelser," sagde WMO's generalsekretær Petteri Taalas i forbindelse med udgivelsen af rapporten.

 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic