Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

DMI: Indbyggere i danske kystbyer skal vænne sig til oversvømmelser

8/1/2017

Fremover vil danske kystbyer jævnligt blive ramt af oversvømmelser, da havet stiger hurtigere og hurtigere på grund af den globale opvarmning, advarer en oceanograf.

Oversvømmelserne, der forleden ramte flere danske byer hårdt, er sjældne, men vi skal vænne os til, at de fremover vil forekomme jævnligt på grund af den globale opvarmning.

 

Sådan lyder advarslen fra Kristine Madsen, oceanograf ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). Det oplyser DMI på sin hjemmeside.

 

Kristine Madsen har regnet på, hvor hårdt kystbyerne i fremtiden vil blive ramt af 20- og 100-års hændelserne, der forleden skyllede ind over Danmark - altså stormfloder, der statistisk set rammer Danmark hhv. hvert 20. eller 100. år. 

 

 

Vil fremover ske hvert ottende år

Et af de steder, der blev hårdt ramt forleden, var Aabenraa, hvor vandet steg til rekordhøje 177 cm - 4 cm mere end en 100-års hændelse.

 

Stiger havet 10 cm mere, vil denne 100-års hændelse forekomme hvert 40. år, og når havstigningen nærmer sig 30 cm, skal indbyggerne i Aabenraa forvente, at det, der i dag er en 100-års hændelse, fremover vil finde sted hvert ottende år, forklarer Kristine Madsen.

 

- "De vandstande, vi i dag ser som ekstreme, bliver hverdagskost i forbindelse med stormfloder selv med en begrænset havstigning omkring Danmark. Og det sker, uden vi skruer på stormhyppigheden eller stormstyrken", siger hun.

 

 

30 cm havstigning i 2050

Danmarks øvrige kystbyer som for eksempel København og Esbjerg vil opleve samme tendens, og det vil ske inden for få årtier. Kristine Madsen vurderer nemlig, at havet vil være steget 30 cm allerede omkring år 2050, hvilket altså medfører, at indbyggerne i Aabenraa må vænne sig til, at 100-års hændelsen bliver en otteårs hændelse.

 

For københavnernes vedkommende må de forvente, at en 100-års hændelse - her en stormflod på 150 cm - vil forekomme hvert 10. år, når havet er steget 27 cm.

 

DMI skriver på sin hjemmeside, at havets fremtidige stigning afhænger af, hvor hurtigt mennesket sænker udledningen af drivhusgasser, da det påvirker den globale gennemsnitstemperatur: "Med en hurtig og effektiv global indsats kan stigningen i det 21. århundrede formentlig holdes på 30 centimeter, men fortsatte udledninger i det nuværende tempo kan måske sende stigningen op over 1 meter."

 

Danmark er et af de fem lande i EU, der står til de højeste skadeomkostninger ved et stigende hav i forhold til vores bruttonationalprodukt.

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic