Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Kina vil investere gigantbeløb i grøn omstilling

5/1/2017

Ca. 2,6 billioner kr. skal bruges i løbet de næste fem år på at gøre Kina grønnere. Det vil bl.a. skabe over 13 millioner job i den grønne sektor - men der er stadig lang vej for et helt grønt Kina.

Kina vil over de næste fem år investere omtrent 2,6 billioner kr., svarende til ca. to gange Danmarks samlede BNP, på den grønne omstilling. Det oplyser landets energiadministration (Nea) ifølge nyhedsbureauet Reuters

 

Bl.a. vil man gøre landets solenergikapacitet fem gange større, end den er nu, og målsætningen er, at vedvarende energi i 2020 skal udgøre halvdelen af energiproduktionen fra nyinstallerede kilder.

 Steven Han, der er analytiker inden for vedvarende energi ved firmaet Shenyin Wanguo, tror imidlertid, at Kina kan overgå den målsætning, da priserne på grøn energi er faldende, og der allerede er en række investeringer i pipelinen.

 

Der er dog stadig lang vej for Kina trods investeringerne: Når man 2020-målsætningen, vil vedvarende energi blot forsyne 15 pct. af landets samlede energiforbrug. Til sammenligning får Danmark allerede nu dækket ca. en fjerdedel af sit energiforbrug fra vedvarende kilder og arbejder for at nå EU's krav om 30 pct. i 2020.

 

For Kina er en grøn omstilling ikke kun et spørgsmål om klimaforandringer, men også om den sundhedsskadelige luftkvalitet, der er flere steder i landet, og som faktisk er blevet værre det seneste år på grund af en øget produktion.
 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic