Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Indisk opfindelse kan hjælpe verden mod mindre CO2

4/1/2017

Et indisk kulkraftværk tiltrækker sig nu opmærksomhed, efter at en opfindelse har vist sig at omdanne CO2 til natron, der bl.a. kan bruges som miljøvenligt rengøringsmiddel.

En ny form for carbon-capture-teknologi har set dagens lys. På kulkraftværket Tuticorin Alkali Chemicals i det sydlige Indien omdannes CO2'en nemlig til natron, hvilket ifølge Carbonclean - virksomheden bag teknologien - kan spare atmosfæren for 60.000 ton CO2 hvert år. Det skriver The Guardian.

 

Til forskel fra den sædvanlige og dyre carbon-capture-teknologi, hvor CO2'en opfanges og lagres i jorden uden økonomisk vinding, giver denne metode mulighed for indtjening. Samtidig foregår det uden statsstøtte, og ved hjælp af et særligt kemikalie er det blevet nemmere end hidtil at udvinde CO2'en fra værkets udstødning. Carbonclean hævder samtidig, at metoden er mere ren end andre metoder.

Ifølge The Guardian har Carboncleans direktør Ramachandran Gopalan udtalt til BBC Radio 4: "Jeg er en forretningsmand. Jeg har aldrig tænkt på at redde planeten. Jeg havde brug for en pålidelig kilde til CO2, og det her var den bedste måde at få den på."

 

Ifølge adm. direktør Aniruddha Sharma er det også hensigten, at den nye metode skal være let at opsætte selv i mindre skala, så den er attraktiv i såvel små som store projekter.

 

Natron kan bl.a. bruges til rengøring.

 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic