Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

2017 byder på nyt for Globalen

3/1/2017

Nye tiltag skal hjælpe Globalen med at nå ud til endnu flere læsere, blive CO2-neutral og kunne donere penge til velgørende organisationer.

Globalen har snart to år på bagen. I slutningen af marts 2015 gik Globalen.dk online, og siden er flere læsere og Facebook-støtter kommet til. Fra slutningen af marts 2015 til 31. januar 2016 er antallet af sidevisninger oppe på næsten 269.000.

 

Jeg havde ingen målsætning, da projektet blev sat i værk, men er alligevel positivt overrasket over danskernes interesse for den grønne nyhedsdækning.

 

Globalen er et enmandsprojekt, som hidtil har været drevet uden indtægter, men med den stigende interesse føler jeg, at mere bør gøres for at styrke Globalens rækkevidde og brand. Derfor har man som læser nu mulighed for at blive Globalist ved at bakke op om Globalen med et selvvalgt månedligt beløb og være med til at hjælpe siden med at vokse yderligere og blive endnu mere grøn. Et langsigtet mål er at kunne hyre en oversætter, som kan oversætte siden til engelsk.

 

Donationer sker via hjemmesiden Patreon, hvor man også kan læse, hvilke fordele man får ud af det, og hvad pengene bruges til. 

 

Hjælp Globalen med at blive CO2-neutral

Det første mål er at indsamle nok til at betale for at gøre Globalen.dk CO2-neutral. Det kræver en månedlig indkomst på ca. $40. Hvis det månedlige beløb når mindst $100, vil 20 pct. af beløbet, der overstiger udgifterne til CO2-neutralitet, blive doneret til velgørenhed.

 

Alt efter hvilket beløb man vil støtte med, får man en række fordele; bl.a. er man med til at stemme om, hvad donationerne skal gå til, man kan modtage et ugentligt nyhedsbrev og få adgang til en vidensdatabase primært med forskning inden for dyrevelfærd, klima og miljø.

 

Man kan læse mere om Globalens mål og fordelene som Globalist på www.patreon.com/globalen.

 

Husk også at Globalen kan følges på både Facebook og Twitter.

 

Om økologi

Der vil desuden ske en ændring i dækningen af økologi på Globalen. Det skyldes, at undertegnede pr. 1. februar tiltræder i kommunikationsafdelingen hos Økologisk Landsforening, og for at undgå eventuelle interessekonflikter vil det fremover blive nøje overvejet, om en nyhed vedrørende økologi vil blive omtalt, da armslængdeprincippet vil indgå i vurderingen.

 

Væsentlig forskning på området vil fortsat blive dækket, og læserne vil altid kunne finde frem til den oprindelige kilde til artiklen, som en sikkerhed for at dækningen er loyal mod kilden. Globalen er et seriøst medie med et grønt fokus, og det er derfor naturligt fortsat at dække økologi, men det skal foregå troværdigt. 

 

Med ønsket om et godt 2017 og en dybfølt tak til jer, der har fulgt og fortsat følger Globalen.

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic