Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Nu fældes der igen mere regnskov

20/12/2016

Ikke siden 2008 er så meget af Amazonskoven blevet fældet. Regeringen er blevet slap, og virksomhederne presser på for fældningen, mener Verdensnaturfonden.

Det forstærker klimaforandringerne og truer plante- og dyrearterne – alligevel tager fældningen af Amazonskoven til:  I 2015/2016 blev det største areal i regnskoven fældet siden 2008. Det skriver Deutsche Welle.

 

Ifølge miljøinstituttet INPE blev der mellem august 2015 og juli 2016 fældet knap 8.000 km2 regnskov. Det svarer nogenlunde til Sjælland og Lollands samlede areal. Fældningen er desuden 29 pct. mere omfattende end samme periode året forinden.

 

 

Ifølge Roberto Maldonado fra Verdensnaturfonden (WWF) skyldes den tiltagende rydning dårlig regulering og pres fra lobbyister. I 2005 lykkedes det ellers den brasilianske regering at mindske fældningen markant de følgende år, men mellem 2010 og 2012 har landbrugs- og industrielle virksomheder haft held med at få lempet reglerne.

 

- "Hovedansvaret ligger hos den brasilianske regering og virksomhedernes lobbyister," siger Roberto Maldonado til Deutsche Welle.

 

Han tilføjer, at kødforbruget også spiller en rolle, og ved at skære på sit forbrug kan man mindske behovet for græsnings- og foderdyrkningsarealer i Sydamerika. Alene danske landmænd lægger beslag på et produktionsområde i Sydamerika svarende til Sjællands størrelse.

 

 

Ministerium: Økonomien bærer skylden

Fra det brasilianske miljøministerium lyder dog, at den primære grund er den økonomiske krise, som har ført til mindre kontrol på området. Ministeriet oplyser også, at det atter vil tilføre området flere økonomiske midler samt promovere en bæredygtig udvikling i skovområderne.

 

Regnskoven spiller en dyrebar rolle i klodens klima, og fældningen af den kan forstærke klimaforandringerne; ikke nok med at træerne og jorden absorberer enorme mængder CO2, så frigives gassen også, når træer fældes eller brændes af.

 

Vurderingen lyder, at den nuværende fældningsrate udleder drivhusgasser, svarende til hvad Portugal udleder på to år. Samtidig indskrænkes dyrenes levesteder.

 

 

Km2 Amazon-skov ryddet:

  • 2008: 12.911

  • 2009: 7.464

  • 2010: 7.000

  • 2011: 6.418

  • 2012: 4.571

  • 2013: 5.891

  • 2014: 5.012

  • 2015: 6.207

  • 2016: 7.989 (opgjort juli 2016)

Kilde: INPE (Instituto Nacional de Pesquisas Espaciais)

 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic