Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Kæmpe klimapåvirkning er blevet overset i årevis

14/12/2016

50 forskere står bag et studie, som viser, at klimaforskningen ikke har taget højde for en enorm påvirkning gemt i jorden. Global opvarmning har nået "point of no return", lyder det.

Den globale opvarmning vil ske i et meget hurtigere tempo, end man hidtil har vurderet.

 

Sådan lyder den dystre vurdering fra dr. Thomas Crowther, der er Marie Curie fellow ved The Netherlands Institute of Ecology.

 

Sammen med 49 andre forskere står han bag et nyt studie, der tager udgangspunkt i 49 markforsøg over 20 år i Europa, Asien og Nordamerika.

 

Studiet, som er publiceret i det anerkendte tidsskrift Nature, viser, at der i jorden er 55 mia. ton drivhusgasser, som frem mod 2050 vil blive afgivet til atmosfæren, i takt med at temperaturen stiger. Denne mængde gasser vil forstærke den globale opvarmning, men der er hidtil ikke taget højde for den i klimaberegningerne. Det skriver avisen The Independent.

 

- "Man kan med rette sige, at den globale opvarmning har passeret 'point of no return', og vi kan ikke omstøde effekterne, men vi kan helt sikkert mindske dem," siger Thomas Crowther til The Independent.

 

 

Kan tjene mere på at benægte klimaforandringerne

Forskernes data betragtes som så vigtige, at FN's klimapanel, IPCC, nu inddrager dem i sine modeller.

 

- "Klimaforandringerne kan ske betydelig hurtigere, end vi har troet," tilføjer Thomas Crowther og langer samtidig ud efter klimabenægtere som USA's næste præsident, Donald Trump, og mediet Breitbart.

 

- "Skeptikere siger ofte, at forskere bare hævder, at klimaforandringerne er en realitet, så de kan beholde deres job. Jeg vil gerne understrege, at jeg kunne tjene en helvedes masse mere, end hvad universiteterne tilbyder mig, hvis jeg lavede et studie om, at klimaforandringerne ikke findes," siger Thomas Crowther.

 

Han fortæller, at det primært er de fattigste på kloden, som vil blive ramt hårdest af klimaforandringerne, og at man skal forvente en omfattende migration i fremtiden.

 

Se en forklaring af studiet i videoen øverst i artiklen.

 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic