Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

En ko savner faktisk sin kalv

9/12/2016

TEMA: En malkeko må opgive sin kalv, den konventionelle gris fikseres i dagevis, og slagtekyllingen kan knap nok gå. "Når vi producerer dyr til menneskers mad, er det tvivlsomt, om der er nogen produktionsformer, som er rentable og samtidig har super velfærd," siger en forsker.

 

Efter at have avlet frilandsgrise i 10 år kunne Bob Comis ikke klare det længere. Den dårlige samvittighed over for grisene, som endte deres liv på et slagteri, tyngede ham.

 

- “Folk har en tendens til at tænke, at hvis et dyr har haft gode vilkår, så er drabet i orden. Men jeg mener, at uanset hvordan dyret har haft det, er det ikke i orden at slå det ihjel, fordi du tager livet fra et væsen, som eksisterer i denne verden. Ikke kun fordi de kan føle smerte og lidelse, men også fordi de går rundt i verden og tænker over ting. Hvorvidt de rent faktisk gør det ud fra en videnskabelig betragtning, er jeg ligeglad med. Jeg har betragtet dem i 10 år, og jeg ved, at de har en form for oplevelse af livet,” har han udtalt i et interview med Ecorazzi.com.

 

Mellem 55 og 65 milliarder landdyr bliver hvert år slagtet i et landbrugserhverv, hvor dele af det bliver mere og mere industrialiseret, og hvor landmænd i de industrialiserede, effektiviserede landbrug bruger mindre og mindre tid per dyr.

 

Et studie fra 2013 trykt i The Journal of Applied Poultry Research undersøgte, hvor meget mere arbejde der ligger i at drive en ægproduktion med fritgående høns fremfor burhøns og fandt frem til, at en fritgående høne krævede 2,7 mandetimer, mens det for burhønens vedkommende blot var 0,2 timer. 

 

 

Størstedelen af de danske svin lever under konventionelle forhold i stalde på spaltegulv uden mulighed for at rode i jorden eller løbe, søer fikseres, kyllinger lever i ammoniakfyldte haller og vokser så hurtigt, at de ikke kan bære deres egen vægt, æglæggende høner lever i bursystemer, og de fleste køer kommer aldrig på græs.

 

Det er en effektiv måde at producere fødevarer på, og risikoen for en række sygdomme og fysiske skader mindskes ved dyrenes begrænsede liv. Men hvad med deres behov for at lege? Deres behov for samvær med andre i flokken og deres følelsesliv? I hvilken grad tilgodeser landbruget, at såvel dyr som mennesker har sociale behov og følelser?

 I videoen ser man et eksempel på fikserede grise, halekupering og kastration af smågrise i den danske konventionelle svineproduktion. 

 

- "Alle landbrugsdyr har sociale behov og er i stand til at opleve negative affektive tilstande som for eksempel frygt - det er helt sikkert,” fastslår Mette S. Herskin, seniorforsker i etologi ved Aarhus Universitet med speciale i landbrugsdyr - helt specifikt undersøger hun negative oplevelser hos dyr.

 

Savn og sorg

 

En kraftig følelsesmæssig reaktion var, hvad Bob Comis opfattede hos de tilbageværende grise, som ikke blev sendt med resten af flokken til slagteriet. De opførte sig apatisk og holde op med at spise. Det var nærmest konsekvent, at de efterladte opførte sig, som om de var deprimerede, mener han:

 

- “De tilbragte meget af tiden i deres læskur og kom kun ud indimellem for at spise eller drikke. Efter et par dage begyndte de at opføre sig normalt igen, men jeg mener, at tabet af en katastrofalt stor procentdel af deres flok påførte dem psykisk lidelse - i hvert fald for en stund,” udtalte han til Ecorazzi.com.

 

 

Mette S. Herskin betvivler ikke, at Bob Comis grise reagerede negativt på, at andre i flokken blev fjernet, men hun tøver med at betegne dem som “deprimerede”.

 

- “Men jeg er sikker på, at de reagerede på det. Grise er meget sociale dyr og kender hinanden på individniveau. Man skal tænke på, at flokken har den funktion at beskytte hinanden mod rovdyr, så de tilbageværende føler sig mere udsatte. Det ér negativt for dyrene og passer med landmandens observationer af, at dyrene ændrer adfærd, efter at en del af flokken er sendt til slagtning,” siger hun til Globalen.

 

Hun har arbejdet med dyr siden 1996, da hun blev kandidat i biologi ved Københavns Universitet. I 2004 fik hun sin ph.d., og i 2008 blev hun seniorforsker ved Aarhus Universitet.

 

Undervejs i interviewet er hun meget påpasselig med, hvilke begreber hun bruger om dyrenes indre liv, for det er vigtigt at have både definitionen og beviserne på plads, før man eksempelvis kan kalde en reaktion for “sorg”, for hvad er årsagen til deres opførsel, spørger hun. Måske er det ikke sorg, men frygt forårsaget af destabilisering i flokken?

 

***

 

Danmark slagter årligt en halv million kreaturer, knap 19 millioner svin og knap 103 millioner kyllinger. Selv hvis loven følges til punkt og prikke, undgår disse dyr hverken smerte eller negative oplevelser helt, vurderer Mette S. Herskin:

 

- "Det er tilladt at kastrere grise, og mange af landmændene halekuperer også grisene, selvom det er ulovligt at gøre rutinemæssigt. Begge dele gør indiskutabelt ondt på dem. Man giver dem en negativ påvirkning, og det accepterer vi i Danmark. Det er ikke sådan, at alt, der foregår i landbruget, er udformet, så dyrene har færrest mulige negative oplevelser - der er sat grænser for, at det ikke må blive dårligere end det, loven foreskriver. Nogle regler er velbegrundede rent biologisk, andre er ikke - der har man nok valgt at tage hensyn til andet end dyret som for eksempel landmandens indtjening."

 

Godt nok er rutinemæssig halekupering forbudt på svin, men pattegrise "kan halekuperes inden for dyrets 2.-4. levedøgn, hvis der er dokumentation for, at der på bedriften er sket skader på haler, som følge af at kupering ikke er foretaget". 

 

 

Ifølge Christian Fink Hansen, lektor i svineproduktion fra Københavns Universitet, er der ingen entydig forklaring på, hvorfor grise bider hinanden i halerne, men observationer har vist, at antallet af halebid kan nedbringes, hvis grisene stimuleres af deres omgivelser.

 

Omtrent 95 pct. af de danske landmænd vælger dog at kappe halen på de små grise for at reducere forekomsten af halebid.

 

- “Når vi producerer dyr til menneskers mad, er det tvivlsomt, om der er nogen produktionsformer, som er rentable og samtidig har super velfærd. Det kan næsten ikke lade sig gøre,” siger Mette S. Herskin, der nævner, at både den konventionelle og økologiske produktion har forskellige velfærdsmæssige problemer.

Kalder koen på sin kalv, der er blevet fjernet og står på den anden side af hegnet? Det mener brugeren, som har lagt denne optagelse op på YouTube. 

 

Hun fastslår, at eksempelvis søer reagerer negativt på at blive fikseret, både når de prøver det første gang, og når de er det i længere perioder. Hun fortæller også om et studie i dyrs empati, som viste, at grise, der ser andre grises reaktion på at blive fikseret, selv reagerer kraftigt på det.

 

Hollandske forskere har tidligere påvist, at grise er empatiske og bliver påvirket af, hvordan andre grise i deres omgivelser har det. 

 

 

Af andre eksempler på negative oplevelser nævner Mette S. Herskin fravænning - altså når pattedyrs unger tages fra deres mor. I dansk konventionelt landbrug tages smågrise typisk fra soen efter fire uger, mens det i økologi er syv uger. I naturen ville de gå med moderen i 15 til 17 uger.

 

Den tidlige og bratte fravænning er en belastning for smågrisene, forklarer hun. For soen er billedet mere nuanceret, fordi en diegivningsperiode med et stort kuld under produktionsforhold godt kan være hård for hende, men hendes krop gennemgår samtidig store omvæltninger, som er en belastning, når grisene tages væk fra den ene dag til den anden, i en periode hvor hun producerer rigtig meget mælk.

 

***

 

I mejeriproduktionen tages kalven fra moderen efter få timer, hvilket ifølge Mette S. Herskin er negativt for moren, der kan høres kalde på sin kalv i tiden efter. I det danske konventionelle landbrug fjernes kalven senest 12 timer efter fødslen, i den økologiske produktion senest 24 timer senere. I naturen ville de have gået sammen i 9 til 12 måneder.

 

I de senere år har der været en diskussion om, hvorvidt man – hvis man alligevel vil fjerne kalven efter få dage – lige så godt kan gøre det med det samme. Der er dog fordele for især kalven ved at være sammen med moderen i de første timer, lyder det fra Mette S. Herskin.

 

Om den negative reaktion skyldes savn, som vi mennesker kender det, kan hun ikke sige, men at de har en negativ oplevelse ved adskillelsen, er der ikke tvivl om, fastslår hun.

 

 

Christine Nicol, professor ved School of Veterinary Science, University of Bristol, er dog overbevist om, at koen savner sin kalv.

 

- "Tabet af kalven stikker dybt og er noget, som er overset og alt for let tolereret i landbruget," siger hun til Globalen.

 

Et studie fra 2015 af landbruget i Østrig har i øvrigt påvist, at kalve, der tages fra moderen kort efter fødslen, har sværere ved at agere socialt, end kalve, der fik lov at die ved deres mor eller en ammeko. Og britiske forskere har fundet ud af, at køer kan skelne mellem hinandens kald, og at køerne kalder på en helt særlig måde, når de mangler deres kalv.

En landbrugsmedarbejder erkender i videooptagelsen, at kan reagere kraftigt på, at deres kalve fjernes.

 

Dr. Jaak Panksepp har også forsket i dyrs negative reaktion, når unger og mødre tages fra hinanden, ved at undersøge hjernens kredsløb. Han fandt, at følelsen udspringer af den ældre og mere primitive del af hjernen subcortex, som også styrer vrede og lysten til leg. Ifølge Jaak Panksepp er det grundlæggende følelser, som alle pattedyr deler.

 

Hans hypotese er, at en bestemt del af hjernen bliver aktiveret hos moderen, når hendes unge kalder. Det er derfor, at en kat mjaver efter sine forsvundne killinger, at en marsvinemor vil lede efter sin kaldende unge, og en ko kalder på sin kalv.

 

 

Selvom Jaak Panksepp har vundet priser for sin forskning, har han stadig sine kritikere og er blevet mødt med argumentet, at en marsvineunge, der ængsteligt kalder på sin mor, blot reagerer per refleks ligesom et nys.

 

- "Man kunne vise dem (kritikerne, red.) de identiske kredsløb - selv molekylerne - for følelser i mennesker og rotter, og de ville stadig afvise ligheden," lyder hans svar i bogen 'Animal Wise: How We Know Animals Think and Feel' til kritikerne, hvorefter han tilføjer, at med den stigende mængde forskning, der bakker hans konklusioner op, er det kun et spørgsmål om tid, før kritikken forstummer.

 

Han nævner også det paradoksale i, at der testes medicin mod depression, angst og lignende på dyr, mens nogle samtidig hævder, at dyr ikke besidder sådanne følelser.

 

Leg og socialt samvær

 

Mette S. Herskin tvivler heller ikke på, at landbrugsdyr kan vise positive følelser som for eksempel glæde eller lettelse.

 

- "Det gør de. For eksempel hvis de bliver sluppet fri. Om det er glæde eller lettelse er jo op til den definition, man bruger, men det er tydeligt, at det er rigtig fedt for dem at være kommet ud. Sådan er det også, når grise får tildelt strøelse. Det er meget vigtigt, at de stimuleres, for de kan udvikle alle mulige dårligdomme, når de ikke bliver stimuleret, såsom halebid eller unormale adfærdsformer," forklarer hun.

 

Der er heller ingen tvivl om, at deres intelligens er højtudviklet. Grise har bestået spejltesten - den forstår, at den ser en reflektion - grisene Hamlet og Omellette lærte at spille videospil med et joystick, og grise er mere optimistiske i berigede miljøer og mere pessimistiske, når de lever under “kedelige” eller isolerede forhold - det samme er i øvrigt påvist med rotter og høns. 

 

Grisen har også en stor præfrontal cortex, der fylder ca. 10 pct. af den samlede hjernemasse - næsten det samme som hos mennesket og primater. Denne del af hjernen medvirker til at tage beslutninger, tilpasning af social adfærd og udtrykkelse af personlighed.

 

 

Adspurgt om ikke det er ligegyldigt, at grisene holdes inde i stalden i et understimuleret miljø hele livet, da de jo aldrig har prøvet andet og dermed ikke ved, hvad de går glip af, svarer Mette S. Herskin prompte:

 

- "Det passer ikke. Slet, slet ikke. Selvom vi har avlet på dem i mange generationer, er de stadig tilpasset det naturlige miljø."

 

Jaak Panksepps forskning bakker Mette S. Herskin op. Han har i flere år forsket i rotters leg og bl.a. påvist, at rotter, der leger eller bliver kildet, griner på frekvenser, som mennesket ikke kan høre. Han mener, at lysten til leg ligger dybt indgroet i den primitive del af hjernen; amygdala og hypothalamus. 

 

Og i et studie af ældre dato studerede forskere burhøns, som efter seks måneder blev sluppet fri, og blot 10 minutter senere begyndte at baske med vingerne - en naturlig adfærd, der er svær for dem at udføre i bursystemerne. I et andet studie konstaterede forskere, at burhøns forsøgte at støvbade, selvom de intet støvbadningsmateriale havde under sig - også en instinktiv adfærd, som findes i dyret, selvom det ikke har prøvet det før i naturlige omgivelser.

 

***

 

De vigtigste aktiviteter for en høne er at søge efter føde og støvbade, men for bur- og skrabehøns er muligheden for denne adfærd stærkt begrænset.

 

- “Som det er nu i industrien har hverken skrabe- eller burhøns de store muligheder. Skrabehøner kan hakke i strøelsen på gulvet, og det er det. I buret har de et bitte skrabeareal med plads til en-to høner ad gangen, men materialet forsvinder hurtigt. Får høner ikke tilfredsstillet deres adfærdsmæssige behov for at søge efter føde og støvbade, er konsekvensen en forøget risiko, for at de udvikler unormal og skadevoldende adfærd såsom kannibalisme og fjerpilning,” siger Anja Brinch Riber, forsker i etologi med speciale i fjerkræ ved Aarhus Universitet, til Globalen.

 

Bare at overvære denne skadevoldende adfærd kan være negativt for en høne. Et britisk studie har påvist, at høns udviser tegn på empati - altså evnen til at sætte sig i andres sted: Kyllinger blev i et forsøg udsat for stress, hvilket viste sig at påvirke moderhønen, der selv begyndte at udvise adskillige symptomer på stress. Forskerne mener, at det kan betyde, at høns i landbruget bliver stressede og føler ubehag, når de overværer deres artsfæller blive udsat for sygdom, stress, brækkede lemmer og lignende.

World Animal Protection er kritisk over for industrikyllingernes forhold og har derfor sat fokus på det i sit medlemsblad og lagt videoer om emnet ud på YouTube.

 

Det knap 40 dage korte liv for en slagtekylling er også mere præget af opfedning snarere end stimulering. Et af de helt centrale problemer for kyllingerne er, at de er fremavlet til en så massiv vækst, at de har besvær med at gå, fortæller Anja Brinch Riber.

 

- “De fysiologiske behov med hensyn til foder og vand bliver opfyldt, men ellers er der ikke rigtig andet i en slagtekyllingestald. Deres strøelse, som de kan gå og skrabe i, bliver ringere med tiden (det skiftes ikke, red.), og de kan ikke komme op i højderne og få luft under sig, hvilket ellers kunne mindske varmestress og tilfredsstille et adfærdsmæssigt behov for hvile i hævede omgivelser.”

 

Langt hovedparten af de danske slagtekyllinger er opdrættet under konventionelle forhold. Her lever de fleste i haller med op til 40.000 kyllinger. Der er ingen krav om vinduer, og på én m2 er der typisk 20 kyllinger. Kyllinger kan kun genkende op til ca. 100 individer, så det naturlige hierarki må erstattes med en hurtig bedømmelse af andre kyllingers størrelse og kam. Større flokke øger desuden risikoen for kannibalisme og fjerpilning.

 

 

Selv hvis de fik bedre plads og et beriget miljø, ville de dog ikke være i stand til at gøre ret meget ved det, selvom de har lysten.

 

“De vokser så hurtigt, at de har et stort behov for at ligge ned og hvile sig. Sidst i vækstperioden må de ligge og sidde ned op mod 80 pct. af tiden,” siger hun.

 

Kyllinger er ellers klogere, end de fleste tror, mener dr. Siobhan Abeyesinghe, lektor i dyreadfærd ved Royal Veterinary College, University of London. Hans kommentar faldt, da professor Christine Nicol fra University of Bristol præsenterede et studie, der viste, at nyklækkede kyllinger besidder en række kognitive evner, som ikke engang spædbørn har udviklet - og nogle af evnerne udvikles først hos børn i fireårsalderen. Bl.a. kan kyllinger blot få timer gamle holde styr på tal op til fem, og efter to uger kan de navigere efter solens placering på himlen.

 

***

 

Adspurgt i 2014 af DR om, hvorfor landbruget ikke gør betingelserne for grise bedre, så de stopper med at bide hinanden i halerne, svarede Martin Merrild, formand for landbrugets interesseorganisation Landbrug & Fødevarer:

- "Der er nogle grænser for, hvor langt vi kan gå, når det hele skal hænge sammen. Hvis vi skal have en svineproduktion af en vis størrelse, er vi nødt til at have grisene under kontrollerede forhold."

 

På kyllingeproducenten Danpos hjemmeside kan man læse, at der er stort fokus på at mindske lidelser hos dyrene, men der tales ikke om at imødekomme deres mentale behov.

 

- "Vi kan ikke tale med kyllingerne om, hvordan de har det, men vi ved, at hvis noget bløder og giver sår, så er der noget galt. Derfor observerer vi hele tiden det, man kalder trædepudesvidninger hos kyllingerne," skriver Danpo.

 

 

Dyr er ikke blot bevidste, følende væsener med sociale behov - de sørger også, når de mister deres nære, mener flere forskere. Læs 3. og sidste kapitel i temaserien om dyr på søndag: "Dyr sørger også, når de mister".

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic