Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Vi har rykket planeten ud af balance

DEBAT: For første gang i 12.000 år er vi trådt ind i en ny geologisk tidsalder. Vi kan ikke fortsætte med at leve, som om vi har flere planeter til rådighed.

Fredag er jeg og Alternativet vært for en konference på Christiansborg, der fokuserer på, hvordan vi skal reagere på, at vi nu officielt er trådt ind i antropocæn, den menneskeskabte epoke.

 

Jeg glæder mig til at få input fra de mange kloge oplægsholdere, og til at vi forhåbentlig får sat fokus på, hvor afgørende et skifte, vi har været vidne til – uden ret mange synes at have opdaget det.

 

Men faktum er, at nogle af verdens førende forskere på en international geologisk kongres i Cape Town tidligere på året fastslog, at tidsalderen antropocæn er begyndt og har erstattet tidsalderen holocæn, der var kendetegnet ved et stabilt klima og begyndte ved sidste istid.

 

Til sammen har de seneste fire geologiske tidsaldre varet 23 millioner år, så det er ikke hver dag, at vi træder ind i en ny tidsalder. Det er noget, der kalder på refleksion og resolut handling.

 

Den antropocæne tidsalder karakteriseres ved, at mennesket har forstyrret jordens økosystemer så meget, at man kan tale om, at vi simpelthen ændrer jordens geologi.

 

Topprioritet at genskabe balancen

Spørgsmålet er så, om vi nu har viljen til at give planeten noget af magten tilbage eller om vi vil vente på, at økosystemerne vender sig imod os og udfordrer eller ligefrem umuliggør levende væseners eksistens på planeten. Sikkert er det, at vi har rykket planeten ud af balance.

 

For os i Alternativet er det topprioritet at genskabe den balance. Det kan vi ikke gøre ved kun at føre klimapolitik. Eller ved at isolere problemstillingen til at være geologiske eller videnskabelige spørgsmål. For os er det bredere end det. Vi skal sætte ind på alle niveauer, og hensyn til vores økosystemer skal gennemsyre alle politikområder.

 

Derfor er der også et bredt spektrum af videnspersoner inviteret til konferencen. Både forskere, meteorologer, forfattere og kunstnere, som vil give deres bud på, hvordan vi sikrer bæredygtighed på alle niveauer af samfundet.

 

For det er det, vi har brug for. Vi kan ikke fortsætte med at leve som i dag, hvor vi lever som om, vi har flere planeter til rådighed. Det har vi ikke.

 

Så vi skal passe på den ene, vi har. Hvis ikke du har mulighed for at deltage, så håber jeg, at du selv overvejer, hvordan du vil leve i den nye tidsalder – og diskuterer det med din familie, dine venner og dine kolleger.

 

Link til facebook-event: https://www.facebook.com/events/212853982488822/

 

  • Debatindlæg om dyrevelfærd, klima eller miljø sendes til henrikhindby@globalen.dk.

  • Sørg for at der står "Debat" i emnefeltet. 

  • Navn skal oplyses og gerne profession hvis relevant.

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic