Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Forsker: Sådan bliver en 1,5 grader varmere verden

26/11/2016

Den globale opvarmning nærmer sig 1,5 graders målet i Paris-aftalen. Men hvordan vil en 1,5 grader varmere verden se ud? En klimaforsker giver sit bud.

Da klimaaftalen i Paris blev indgået sidste år, var den med en hensigtserklæring om at holde den globale opvarmning på maksimalt 1,5 grader celsius i forhold til det præ-industrielle niveau i anden halvdel af 1800-tallet.

 

Ifølge det britiske meteorologiske institut, Met Office Hadley Centre, tegner 2016 sig til at blive rekordvarme 1,2 grader over det præindustrielle niveau, og instituttets klimaforsker Richard Betts mener, at temperaturen kan nå 1,5 grader allerede i slutningen af 2020'erne.

 

På forummet The Conversation giver han sin vurdering af, hvad en 1,5 grader varmere verden vil betyde for kloden.

 

 

Øget risiko for ekstremt vejr

I første omgang vil man næppe mærke den store forandring; der vil stadig være ekstreme vejrbegivenheder såsom udpræget tørke, heftig regn og hedebølger, men risikoen for deres forekomst vil sandsynligvis være øget.

 

Andre konsekvenser følger på lidt længere sigt: Smeltende gletsjere, havets stigning og arters udryddelse er en længerevarende proces, som måske først for alvor vil blive tydelige efter nogle årtier. Det betyder dog ikke, at de kan forhindres, for når først temperaturen er steget, er visse følgevirkninger uundgåelige.

 

 

Den stigende CO2 i atmosfæren har været omtalt som godt for plantelivet, men forskning viser et lidt andet billede. Bl.a. har visse hurtigtvoksende plantearter som lianer større gavn af CO2'en end træer, og dermed vil naturens æstetik ændres, og det samme vil økosystemet. Og eftersom havet absorberer store mængder CO2, bliver dets PH-værdi mere sur, hvilket skader en del dyre- og plantearter i havet, heriblandt koralrevene, som flere steder verden over er døende.

 

 

Svære valg forude

For overhovedet at holde en maksimal opvarmning på 1,5 grader, er det nødvendigt at trække CO2 ud af atmosfæren igen, vurderer Richard Betts, eftersom drivhusgassen formentlig har en levetid på mellem 20 og 200 år, alt efter hvordan den nedbrydes.

 

- "Vi vil blive nødt til at gro store nye skovområder og/eller plantager af energiafgrøder plus carbon capture (system, der opfanger CO2, red.) og opbevaring. Det vil kræve landområder. Men vi er også nødt til at producere fødevarer og samtidig værne om naturens biodiversitet. Der er begrænset med landområder, så der ligger svære valg forude," skriver Richard Betts. 

 

 

Vi må ikke give op

Han advarer desuden mod at opgive klimakampen og bare acceptere en stigning på 1,5 grader.

 

- "Det er vigtigt at huske, at enhver global opvarming endnu ikke har vist os de fulde konsekvenser. Og vi har heller ikke set konsekvenserne ved at holde opvarmningen på et lavt niveau. Uanset hvad bliver verden i sidste ende et meget anderledes sted."

 

I forlængelse af Richard Betts indlæg kan nævnes den nylige rapport fra World Meteorological Organization (WMO), som viser, at i perioden 2011-2015 kan godt halvdelen af de ekstreme vejrfænomener delvist eller primært tilskrives den globale opvarmning. Nogle studier, der indgår i rapporten, viser, at risikoen for hedebølger nu er 10 gange større.

 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic