Please reload

Seneste

Forsker: Fisk føler smerte stort set på samme måde som mennesker

October 18, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Trump vil skrotte Nasas klimaforskning for i stedet at udforske rummet mere

23/11/2016

Nasas klimaforskning er "politiseret", og derfor skal statens tilskud til forskningen fjernes, lyder det fra Donald Trumps rådgiver. Forskere advarer kraftigt mod planen.

Nasas klimaforskning er "politiseret", og derfor skal den amerikanske stats tilskud til forskningen fjernes, og afdelingen nedlægges. I stedet skal pengene gå til, at Nasa kan udforske rummet.

 

Det siger USA's kommende præsident Donald Trumps rådgiver Bob Walker ifølge The Guardian.

 

- "Forskningen i kloden bør finde sted hos andre organisationer, der har det som deres primære opgave," siger Bob Walker.

 

Han erkender, at det er svært at stoppe alle Nasas igangværende projekter, men at fremtidig forskning skal varetages af andre.

 

- "Jeg mener, at klimaforskning er nødvendigt, men det har været meget politiseret, hvilket har undermineret en stor del af det arbejde, som forskere har gjort. Hr. Trumps beslutning vil være baseret på solid videnskab - ikke politiseret videnskab," tilføjer han.

 

 

Nasa har en vigtig rolle i forskningen

Trods adskillige undersøgelser, der viser en bred konsensus blandt klimaforskere om menneskets rolle i klimaforandringerne, hævder Bob Walker, at der stadig hersker stor uenighed blandt klimaforskere.

 

Nasa har med sin forskningsenhed og satellitmålinger haft en uhyre vigtig rolle i den hidtidige klimaforskning, og planerne møder da også kritik fra forskere, som frygter, at det vil ramme den globale klimaforskning.

 

Kevin Trenberth, seniorforsker ved National Center for Atmospheric Research siger, at Nasa bidrager med vigtige instrumenter og teknikker, og at det kan være "ødelæggende" for forskningen at nedlægge divisionen. Han frygter, at forskningen bliver sparket tilbage til tiden før satellitter. 

 

- "Udforskning af rummet er luksus. Observationer af kloden er altafgørende," siger han til The Guardian.

 

 

Trumps holdning ændrer sig løbende

Michael Mann, klimaforsker ved Penn State University, siger, at Nasa har en afgørende og unik rolle, når det kommer til at observere klimaforandringerne på kloden. Han vurderer, at hele verdens forskning vil blive ramt, hvis Trumps plan bliver en realitet.

 

Donald Trumps holdning til klimaforandringerne har ændret sig de senere år.

 

I 2009 var han med til at underskrive et brev, der opfordrede til handling mod de menneskeskabte klimaforandringer. I 2012 tweetede han, at klimaforandringerne var et fupnummer udformet af kineserne, men i et nyt interview med The New York Times siger han, at han tror, at der er en sammenhæng mellem menneskets aktiviteter og klimaforandringerne.

 

Han tilføjede dog lidt kryptisk, at hvor stor sammenhængen er, afhænger af en række faktorer, bl.a. "hvor meget det kommer til at koste" de amerikanske virksomheder.

 

 


Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic
</