Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Miley Cyrus til Trump: Accepter at global opvarmning er virkelig

9/11/2016

Popstjernen Miley Cyrus sender en stikpille til USA's kommende præsident, der har sagt, at global opvarmning er et påfund fra Kina for at stjæle amerikanske arbejdspladser.

Inden det amerikanske præsidentvalg var afgjort, havde sangerinden Miley Cyrus gjort det klart, at hun ikke støtter den republikanske kandidat Donald Trump. 

 

Derfor var der også en lille stikpille fra hende til Donald Trump, efter at valget var afgjort. På sin Instagram-profil skriver hun bl.a.: 

 

- "Vi har bygget vores egne mure mellem hinanden. Det behøver vi ikke Trump til at gøre... derfor bør VI slå hammeren mod murstenene på den mur VI har bygget op og være mere ELSKENDE og omsorgsfulde over for alle levende væsner! (inklusive planeten) (P.S.: Hr. nyvalgte præsident..... Global opvarmning ER et faktum. ACCEPTER DET)".

Heri henviser Miley Cyrus både til muren mellem USA og Mexico, som Donald Trump har lovet at få bygget, samt det faktum, at han ikke tror på de menneskeskabte klimaforandringer og vil trække USA ud af den globale klimaaftale, der blev indgået i Paris sidste år.

Forretningsmanden Trump frygter klimaforandringerne

Bag den politiske facade har Donald Trump imidlertid en lidt anden holdning til klimaforandringerne.

 

Ifølge det amerikanske medie Politico, der er en pendant til Detektor, har han nemlig ansøgt myndighederne i Irland om tilladelse til at bygge en mur rundt om et af sine resorter Trump International Golf Links & Hotel Ireland i Country Clare for at beskytte det mod - ja, klimaforandringerne.

 

I ansøgningen, der er sendt fra Trump International Golf Links Ireland, søges om lov til at bygge en mur, der skal forhindre erosion af jorden mellem golfbanen og kyststrækningen - en risiko, der øges i takt med havstigningen. Og netop frygten for klimaforandringernes effekter er hovedargumenterne i den risikoanalyse, der er vedlagt med ansøgningen.

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic