Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Nordpolen er 10 grader for varm

7/11/2016

Nordpolen er markant varmere end normalt for årstiden, og det samlede areal af havis er derfor rekordlavt. Det kan skabe en selvforstærkende negativ effekt.

Det er væsentligt varmere på Nordpolen lige nu end normalt for årstiden. Selvom temperaturen i nordpolsområdet i sidste uge var minus 13 grader, var det hele 10 grader varmere end den normale temperatur på dette tidspunk af året.

 

Det oplyser DMI.

 

Derudover er vandet omkring den arktiske havis relativt varmt, hvilket forsinker tilfrysningen af ny is. Vandet nord for Beringstrædet mellem Alaska og Rusland er 1 til 2 grader varmt, og i selve Beringstrædet og i Karahavet nord for Sibiren er vandet nogle steder helt op til 5 grader, fortæller Rasmus Tonboe til DMI's hjemmeside.

 

 

- "Normalt ville både Tjuktjerhavet og Karahavet være dækket af is nu, men i år er vandet for varmt. Derfor tager det længere tid, før det køler ned og fryser til. Isens er også forsinket i Baffinbugten. Faktisk foregår væksten af isdækket så trægt i år, at hvis vi ser på hele Arktis, så er det samlede areal af havis rekordlavt," siger han.

 

Det varme vejr skyldes, at Arktis i foråret havde meget lidt is, og når isen er væk, har solen længere tid til at varme vandet op. Det skaber en selvforstærkende effekt, for eftersom tilfrysningen - altså væksten af ny is - nu er forsinket, har isen kortere tid til at vokse sig tyk henover vinteren, og dermed vil den til næste forår igen smelte hurtigt og skabe betingelserne for et varmere klima i området.

  

Mens dele af det vestlige Grønland har været en smule koldere end normalt, har flere steder på østgrønland slået varmerekorder.

 

Ifølge seniorklimatolog John Cappelen målte følgende stationer rekordvarme i oktober 2016:

  • Danmarkshavn: 6.2°C varmere end normalt (målinger siden 1949)

  • Daneborg: 7,4°C varmere end normalt (målinger siden 1958)

  • Illoqqortoormiut: 5,2°C varmere end normalt (målinger siden 1949)

  • Aputiteeq: 4,4°C varmere end normalt (målinger siden 1958)

  • Tasiilaq (4,6°C varmere end normalt (målinger siden 1895)

  • Ikermiuarsuk: 2,3°C varmere end normalt (målinger siden 1958)

  • Summit (toppen af Indlandsisen): 7,3°C varmere end normalt (målinger siden 1991)


Af: Henrik Hindby Koszyczarek
henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic